Henrik Ibsens skrifter: Diktsamling: Di41110a

Tilbake til innholdsliste

1. Et Puds.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg gik mig i Graneskoven
		En smilende Aftenstund;
		Vinden legte forvoven
		Med Rosens blussende Mund.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Derinde i Skumringen drev jeg
		Omkring for Alverden gjemt, –
		I kan vel begribe, da blev jeg
		Omsider elegisk stemt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg satte mig ned paa Tue
	10	Imellem de Blommer smaa, –
		Linnéen var sagtens Frue
		Og Terner de Klokker blaa.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Og hør mig, du søde Lille,
		Hvi er du saa sorrigfuld?
	15	Hvi la’er du din Taare trille
		Fra Øiet i Gruus og Muld?»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Gjensvared mig da den Lille,
		(Mig syntes, med Smil om Mund)
		«Du veed jo, at Taarerne stille
	20	Smerten i Sjælens Grund!»

4.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da blev jeg saa hed om Hjerte;
		Jeg satte mig lige ned,
		Og skrev om den dybe Smerte,
		Linnéen maa trækkes med.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Dog pludselig vaktes jeg atter,
		Jeg lytted og hørte tilsidst
		Fra Bækken en hjertelig Latter,
		Mens Fuglene sladdred paa Kvist:

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Nei det var da rigtige Løier!
	30	Han tænkte du bitterlig græd,
		Imedens du fro dig fornøier
		Og vugger dig op og ned.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han mente din Perledraabe
		Var Tegnet paa Hjertekval;
	35	Ak, saa han da ei, den Taabe,
		At det var en fyldt Pokal?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Snart kommer vel Aften, din Beiler,
		Og tømmer Pokalen ud,
		Og derpaa, det vist ikke feiler,
	40	Han kysser sin fagre Brud!»

Tilbake til innholdsliste

2. Prolog

ved Fjeldeventyrets første Opførelse { <...> }paa Christiania norske Theater. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det er ei længe siden, – det mindes vel endnu, –
		Da Folkelivets Verden stod fremmed for vor Hu,
		Da Bondens gamle Kvæder, da Lurtonens Klang
		Udenfor Bygden aldrig hørtes engang.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Lidt søndenfor blomstred baade Skaldskab og Kunst,
		Vi deraf fik (paa anden Haand ialfald) en Dunst;
		Men Livet, som rørte sig paa Hei og i Skog,
		Blev os en lukket Verden, en ulæselig Bog.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Hvor kan af Sligt vel formes et kunstnerisk Sujet?
	10	Kan heri det Æsthetiske komme til sin Ret?»
		Saa vore Skalde spurgte og sang om «Hedenold»
		Og skrev «folkelige» Viser – om Bacchus og Apol.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men to af Norges Sønner tog anderledes fat.
		Forvist, – de har blundet en Midsommernat
	15	Og drømt om Nøkkens Kvæder ved den susende Fos,
		Og det, de der fik høre, de sang igjen for os.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja, – saa sprang Digtet frem fra den fædrelandske Grund;
		Det blev den første Fuglesang i Norges Foraarslund, –
		Den lød i lang Tid ene, den øgedes kun smaat,
	20	Men hvad nu langsomt øges, tør engang øges godt.

6.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Thi grønnes Norges Sommer med Busk og med Bær,
		Saa vil og Fugle synge under Sætervoldens Trær, –
		Og lytter Folket kjærligt til Langeleg og Lur,
		Saa vil de tifold klinge paa Thun og i Ur.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Men hine To, som løste den hjemlige Røst,
		Om dem skal der meldes til den seneste Høst;
		Nu sove de Begge i Moderjordens Favn, –
		Deres Grave tør nok glemmes, men ei deres Navn.

Tilbake til innholdsliste

3. Til Carl Johans Minde.

(Tilegnet Carl-Johans-Forbundet.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Døde Drot, hvad vil Du meer?
		Har ei Norden ved din Baare
		Ofret dig en sønlig Taare,
		Sørget ved dit kolde Leer?
	5	Har vi ei i Digt og Sang
		Reist en Rad af Monumenter,
		Hvor dit Navn sig gyldent prenter
		G˹j˺ennem alle Tiders Gang?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

7.

		Holdt vi ei vort Helteværd
	10	Ved dit Hædersry forøget?
		Har vi ei velvilligt strøget
		Ind Gevinsten af din Færd?
		Staar dit Alexandertog
		Med de seiersvangre Veie
	15	Ei, som Nordens fælles Eie,
		I vor store Mindebog?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Døde Drot, hvad vil Du meer?
		Er ei hvert et Krav gjort Fyldest,
		Har ei Folket vist Dig Hyldest,
	20	Sørget ved dit kolde Leer?
		Tænkte Du, at Mindets Spor
		Aabenbarer sig i Andet,
		End i en begeistringsblandet
		Leg med høitidsfagre Ord? –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Jo, i Norges unge Bryst
		Rulle livsensvarme Strømme;
		Brødre, op af Mindets Drømme,
		Op til Dagens Daad og Dyst!
		Lad en Foraarsmorgen gløde
	30	Over Nordens Riger ud,
		Lad vor Gjerning bære Bud
		Om den store, store Døde!

8.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Blikket fremad, Blikket vendt
		Mod den Arv han efterlod os!
	35	Han har viist, han grant forstod os
		Der han skrev sit Testament!
		Husker, ˹at˺ Heltekongens Grav
		Slutter meer end Helten inde, –
		Under Dækket er at finde
	40	Seklets første Skandinav!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Fosterlag paa Frihed bygged –
		Det var Kongens Testament!
		Som et Muurværk, et ufuldendt,
		Staar det endnu kratbeskygget.
	45	Op da for den store Sag;
		Op til Arbeid, Nordens Sønner!
		Fuldbragt Gjerning fuldt belønner
		Møiens Morgen, Daadens Dag!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

9.

		Som en Skald med Fremsynsgave
	50	Stod den høie Carl Johan;
		Bag ved Døgnets Ø˹r˺kensand
		Skimted han en Fremtidshave.
		Skjærper Synets sløve Sands;
		For vor Blik da aabenbaret
	55	Staar det Billed, som forklare{d}t
		Stod engang for Carl Johans!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Frem til Storm mod Tvedragts Leir!
		Bedre Helt i Hærens Spidse
		Har dog Nordens Søn tilvisse,
	60	Aldrig fulgt i Strid og Seir!
		Glemmer Nuets tomme Kiv,
		Tvisten i de spredte Dele;
		Vender Blikket mod det Hele,
		Mod vort store Fremtidsliv!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	65	Nordens stærke Fosterlag,
		Kongens Drøm i Gjerning prentet,
		Være Hædersmonumentet
		Over Heltens Sarkophag!
		Brodersind trods Fjeld og Hav,
	70	Fælles Maal med fælles Kræfter,
		Være Tak for Arven efter
		Seklets første Skandinav!

Tilbake til innholdsliste

4. Kong Haakons Gildehal.※

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

I.

11.

		Du gamle Hal med de Mure graa,
		Hvor Uglen bygger si{n} ˹g˺ Rede;
		Saa tidt jeg dig seer, maa jeg tænke paa
		Kong Lear paa den vilde Hede!

	5	Han gav sine Døtre Kronens Skat,
		Han gav dem sit dyreste Eie, –
		D{e} ˹a˺ j{a} ˹o˺ged’ ˹de˺ ham ud ˹en uvejrs-˺ i den sorte Nat
		At færdes paa vi{ <...> }ldsomme Veie.

		Du Hal, som tynges af Tidens Vægt,
	10	Du maatte det Samme friste, –
		Du gav en utaksom Efterslægt
		Den dyreste Skat du vidste.

		Du gav os ˹mindernes˺ Erindringens gyldne Høst,
		En Saga med Billeder rige, –
	15	Men ˹hørtes en eneste sønnerøst˺ spored du vel i noget Bryst
		En ˹sit «tak» gennem natten skrige ˺ taksom Tanke at stige ?

		Der maatte du st{a} ˹å˺ nde, som Albions Drot,
		Til Leeg for de kaade Vinde;
		I Sekler ˹føg˺ peb Stormen med Haan og Spot,
	20	Omkring din graanende Tinde.

		Nu snakkes jo lydt om at Folket er «vakt»;
		Det prøver vel Feilen at rette;
		˹De˺ Saa flikke{s} ˹d˺ med Pjalter din Kongedragt, –
		Du har alt en Narrehætte!

	25	Og derfor, du Hal med de Mure graa,
		Hvor Uglen bygger si{n} ˹g˺ Rede, –
		Saa tidt jeg dig seer, maa jeg tænke paa
		Kong Lear paa den vilde Hede!

Tilbake til innholdsliste

5. Byggeplaner.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg husker saa grant, som om idag det var hændt,
		Dengang jeg saa i Bladet mit første Digt paa Prent,
		Der sad jeg i mit Kammer og med dampende Drag
		Jeg røgede ˹og jeg læste˺ min Pibe i saligt { <...> }Selvbehag.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Jeg nynned og jeg læste vist for tyvende Gang
		Avisen, som jeg den { gan }Dag fandt særdeles interessant;
		Og Phantasien drev sit ubændige Spil; –
		Ak Herregud! lidt Sværmen hører Livet dog til!

12.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Et Drømmeslot jeg bygged; det gik lystigt og fort,
	10	Jeg satte mig to ˹fløje˺ Formaal , et lidet og et stort;
		˹I den ene vil jeg være˺ Det Store var at blive en udødelig Mand,
		˹I den anden vil jeg eje˺ Det Lille var at eie en deilig Liljevand.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Mig syntes at i Planen var en herlig Harmoni,
		Men siden er der kommen Forstyrrelse deri;
	15	˹Da ˹Mester˺ jeg blev˺ Alt ˹ lidt ˺ som jeg blev ˹udødelig˺ fornuftig , ˹blev˺ blev det Hele ˹slottet˺ splittergalt:
		Det Store blev ˹for˺ saa lidet, de{n}t Lille˹,˺ ˹det blev˺ blev mig Alt. \Stor-fløjen blev for liden, – den lille fløj forfaldt./

Tilbake til innholdsliste

6. Markblomster og Potteplanter.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Min Gud! jeg kan ei Deres Smag forstaa,
		Veed ei, hvor De har Deres Øine!
		Hun er ingen Skjønhed, og regnes maa
		Saa halvveis til de Forfløine!» –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Ja vistnok det mere stemmende var
		Med Tonen i ˹dagens˺ Livets Dramer,
		Ifald jeg mig kaared et Exemplar
		Iblandt de normale Damer.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De prange, som Vinterens Blomsterflor,
	10	Saa ziirligt i Vindueskarmen;
		Som Potteplanter i lunken Jord
		De ˹grønnes˺ spire ved Kakkelovnsvarmen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og regelmæssigt hver Blomstergreen
		Forynges efter sin Dvale;
	15	Ja, var jeg fornuftig, jeg kaared mig En
		Imellem de mange Normale.

13.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvad hjælper Fornuftens kløglige Garn!
		Dens Røst er mig led og vammel;
		Thi hun er et Markens Friluftsbarn
	20	Og sexten Skjærsommere gammel!

Tilbake til innholdsliste

7. En Fuglevise.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg] ˺

		Vi gik en deilig Vaardag
		Alleen op og ned;

		lokkende som en gåde
		var det forbudne sted.

	5	Og søgte os paa Bænken
		Et kjøligt Hvilested.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og Vestenvinden vifted,
		Og Himlen var saa blaa;
		I Piletræets Krone sang
	10	En Fugl for sine Smaa.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg malte Tankebilleder
		Med broget Farvespil, –
		Hun stirred stille for sig hen
		Og lyttede dertil.˹lo og lytted til.˺

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	15	Den lille Foraarssanger
		Baade kvidrer og leer, –
		Men vi – vi tog et smukt Farvel,
		Og mødtes aldrig meer. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og naar jeg ensom vandrer
	20	Alleen op og ned,
		Saa har for alle Fugle smaa
		Jeg aldrig Ro og Fred.

14.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Den lille Skjald fra Grenen
		Har vist lytte{d}t hvor vi gik,
	25	Og gjort om os en Vise
		Og sat den i Musik.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Den er i Fuglemunde;
		Thi under Løvets Tag
		Hver ˹næbbet˺ vinget Sanger nynner om
	30	Hiin lyse Foraarsdag!

Tilbake til innholdsliste

8. Kong Haakons Gildehal,

fortællende Digt.

II.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De holdt en Fest i Bergens By;
		I Haakons Hal var Glæde;
		Fra tyve Taarne under Sky
		Klang Klokkemalmets Kvæde;
	5	Ni Nætter gik med Spøg og Spil,
		Hver Dag med Leg og Latter,
		Thi Skotlands Prinds var viet til
		Kong Eriks unge Datter.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

15.

		For Hær og Hird var Dugen bredt
	10	Paa Kongebordets Tavle,
		Og Krandse hang som grønne Næt
		Om Borgespir og Gavle;
		Der bølged høitidsklædte Tog
		Igjennem alle Gader,
	15	Og Bryst ved Bryst p{ <...> }aa Byens Vaag
		Laa gyldne Dragerader.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa kom da Gildets sidste Kvæld, –
		Det var i Høstens Tider, –
		En Skaadde let paa Fjord og Fjeld
	20	For Østenvinden glider;
		I Kongeborgens Almelund,
		Som luded over Stranden,
		Stod Folket i den sene Stund
		Med Alvorsslør om Panden.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Den fagre femaars Kongebrud
		Skal nu til Skotland fare;
		Fra Holmen hales Snekken ud,
		Den gaar for Vinger snare, –
		Den lægger til ved Bryggen hist
	30	Bagved Apostelkirke,
		Og Lamper tændes høit paa Kvist
		I Almetrær og Birke.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

16.

		Og Løvet lyste som ibrand
		Af tusind Fakler røde;
	35	Der gik en Hvisken over Strand,
		Og Lurens Toner løde;
		Og Borgens Porte luktes op;
		De fremmede Gesandter
		Mod Snekken skred i festlig Trop
	40	Med Hirdmænd og Drabanter.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa kom Kong Eriks Spillemænd, –
		Selv gik han næst i Række;
		En Ring af Guld og Ædelsteen
		Var Kongepandens Dække;
	45	Om Drottens Lænd og Skuldre svam
		Skarlagenklæder svære,
		Men fire Svende fulgte ham
		Og bar hans Slæb med Ære.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Et kvidesvangert Tankesyn
	50	Sig speiled i hans Øie,
		Der laa en Skygge paa hans Bryn,
		Hans Hu var i det Høie;
		Som Maagen fløi den over Hav
		Mod Skotlands Kongesæde,
	55	Hvor Scepter, Brudeseng og Grav
		Stod for hans Datter rede.

17.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ved Kongens venstre Side skred
		Det skotske Overhoved,
		Som nys i Fyrstesønnens Sted
	60	Til Bruden var trolovet.
		Høit bar han paa sin stærke Arm
		Det fagre Barn, som skued
		Med Undren ud i Kvældens Larm,
		Mens Lys og Lamper lued.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	65	Hun holdt i sine Hænder smaa
		Som Legetøi den Krone,
		Hun skal som Dronning bære paa
		Den fjerne skotske Throne;
		Hun viste frem, hvor Skaren skred,
	70	De dyre Ædelstene:
		«See her, hvad jeg af Faer fik med;
		Nu er det mit alene!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og Folkeklyngen lo som bedst,
		Og klapped høit i Hænder;
	75	Men bagved Kongen gik en Gjæst
		Med sammenbidte Tænder.
		Hans Pande rynked sig i Løn,
		Hans Smil var smerteblandet;
		Det var Herr Audun Hugleikssøn,
	80	Den første Mand i Landet.

18.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men Hertug Haakon, Kongens Bro’er,
		Og Auduns nære Frænde,
		Saa op til ham ved Barnets Ord
		Og lo dertil behænde;
	85	Han glytted ned mod Auduns Haand,
		Som knytted sig i Harme,
		Og nikked til den væne Vaand,
		Som sad paa Skottens Arme.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og efter dem i broget Rad
	90	Kom Riddersmænd og Fruer;
		Der stod en Glands af Sølverlad
		Indunder Lundens Buer;
		Som Morildsstrimen staar ibrand
		Ved Nattetid bag Roret,
	95	Saa lyste Rækken Mand for Mand,
		Der traadte Kongesporet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der heises Seil i gylden Raa
		Ombord i Skottersnekken, –
		Og hjemad, hver til egen Vraa,
	100	Gaar snaksomt Folkerækken.
		Snart Erik staar i Høitidsskrud
		I Gildehallen atter,
		Men Skibet stævner Fjorden ud
		Med Kongens unge Datter.

19.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	105	I Almelunden er der Nat, –
		De røde Lamper sluktes.
		Hvor Fjorden under Næsset brat
		Til begge Sider bugtes, –
		Der Tvende færdes end i Løn,
	110	Den Ene stærk og fager –
		Det er Herr Audun Hugleikssøn
		Og Haldor Vaabendrager.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Herr Audun stod paa Næssets Top
		Og saa sig ud saa vide,
	115	Saalænge Snekken dukked op
		Ved Askelandets Side;
		Men da den lagde Roret om,
		Og stævned gjennem Sundet, –
		Da bøied han sit Hoved, som
	120	En Mand, hvis Haab er svundet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvor var han stor og stolt og stærk!
		Hans Kind var bruun og fregnet,
		Paa Panden laa et Manddomsværk
		Med rene Runer tegnet;
	125	Og Brynets Stjerner bare Bud
		Om djærve Sagatanker; –
		Saa stod ˹han,˺ mens den unge Brud
		Svam bort paa Bølgens Planker.

20.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han vinked Haldor med et Ord; –
	130	Saa lød hans dybe Stemme:
		«Jeg tænker paa engang ifjor
		Paa Hegranæs, histhjemme, –
		Fra Reensdyr{g}jagt vi kom en Kveld
		Og hviltes lidt ved Veien,
	135	Da skreg en Ravn fra næste Fjeld
		Tæt over os i Heien.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Den Kløgt at tyde Fugleskrig,
		Fik længst Din Æt i Eie;
		Af Fremtidsdugen Du en Flig
	140	Trak bort fra mine Veie, –
		Du svor mig til, at Ravnens Røst
		Forkyndte mig og hende,
		Som foer fra Land, at vi en Høst
		Tilsammen skulde ende.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

21.

	145	Det var da Tant hvad Ravnen gol,
		Og Løgn hvad Du forkyndte;
		Nu skal hun Skotlands gyldne Stol
		Engang som Dronning pynte.»
		Og Audun vendte sig i Harm, –
	150	Men Haldor Vaabendrager
		I Skjægget lo, mens hjertevarm
		Han saa tilorde tager:

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Lad Snekken Du til Skotland gaa
		Med Kongens unge Datter;
	155	Det, Herre! kan Du lide paa:
		I To vil mødes atter.
		Hvad Ravnen gol, det lages saa
		For Dig som og for hende, –
		Hvor hun i Verden end mon gaa,
	160	Hos Dig hun dog skal ende.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Herr Audun drog paa Axlen kun
		Og agted ei hans Tale,
		Han stod ˹der˺ som i Tankeblund,
		I ˹d˺ Drømmesvangre Dvale;
	165	Han rynked Brynet, tykt og tæt,
		Og klemte Sværdets Hjalte,
		Og mangt et Minde, tungt og let,
		Han saa tillive kaldte:

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg skifted Ret, jeg skifted Lov
	170	Ved Lagabøters Side,
		Jeg stod ˹som˺ Værn mod Vold og Rov,
		Jeg lindred Landets Kvide;
		Jeg seiled som hans Sendebud
		Mod Vest paa vilde Vande,
	175	Og førte Eriks Kongebrud
		Tilgaards fra Bretlands Strande.

22.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Kong Erik støtted jeg i Fred,
		Jeg slog for ham i Nøden, –
		Han lønner mig med ussel Sned –
	180	Kan hænde og med Døden –
		Han er mig gram, jeg veed det godt;
		Men nord ved Søndmørs Kyster
		Jeg har mit gamle, stærke Slot
		Paa Hægranæs i Lyster!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	185	«Der er jeg tryg, did vil jeg nu;
		Her er min Færd tilende;
		Fra Erik vender jeg min Hu,
		Skjønt vel han er min Frænde.
		Jeg krævet har som Æresløn
	190	Kongsdatteren tilægte,
		Og han – saa sømmelig en Bøn
		Han turde Drosten nægte!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Paa Hægranæs – der har jeg drømt
		Hvad ingen Mand maa raade;
	195	Jeg tænkte det var ei paa Skrømt
		Hvad Ravnens Røst mig spaa’de.
		Det tyktes mig den bar et Bud,
		Som jeg gad bedre kjende;
		Var Kongens Datter først min Brud,
	200	Da turde mangt vel hænde.

23.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Thi sønneløs Kong Erik er
		Og gaar alt ned ad Bakke –
		Prinds Haakon, lidet folkekjær,
		Kan mig for Arven takke.
	205	Han er ei Helt paa Ufredstog,
		Vil aldrig Viismand vorde –
		Ha, var jeg, var jeg Kongens Maag,
		Jeg veed vel hvad jeg gjorde!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Sligt drømte han og mere til, –
	210	Da kvak han op af Dvalen;
		Thi gjennem Natten lød der Spil
		Og Leg fra Gildesalen.
		Der Harper suste, Giger klang
		Som Gran i Vaarens Vinde,
	215	Og Borgens vene Møer sang,
		Mens Dandsen gik derinde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Væk!» raabte han, «fra Kongens Fest,
		Fra Harpelyd og Latter;
		Et Rige sakk for mig i Vest
	220	Med Eriks unge Datter.
		Lad Snekken rustes, – end ikvæld
		Vi lægge vil i Veien!»
		Da skreg en Ravn fra næste Fjeld
		Tæt over ham i Heien.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

24.

	225	Herr Audun standsed der han gik,
		Han kjendte Blodet stige –
		Han spurgte med et maalløst Blik
		Hvad Haldor vilde sige –;
		Men Svenden bøied sig saa smaat,
	230	Og smilte mellem Tænder:
		«Hil eder, Herre! Norges Drot –
		Nu eders Lod jeg kjender!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da bugned Auduns brede Bryst,
		Saa Silkesærken revned,
	235	Der kom en Bævren i hans Røst,
		At mæle knapt han evned;
		Han hvisked: «Tyd, hvad Ravnen gol!»
		Da svarte Svenden atter:
		«Nu sang den om en gylden Stol
	240	For Dig og Kongens Datter!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da trev han Kjæden af sin Hals: –
		«Gud naade den, som røber – –!
		Er Norges gyldne Stol tilfals,
		Jeg kjender vel en Kjøber! – –
	245	Tag Guldet her til Tak og Løn, –
		Alene hjem Du drage,
		Og meld, at Audun Hugleikssøn
		Hos Kongen bli’er tilbage!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

25.

		I Øster dukked op en S{ <...> }ky
	250	Paa brede Uveirsvinger;
		Men høit fra Haakons Hal paany
		Det jubler og det klinger.
		Saa stormed han til Kongens Fest
		Til Harpeleg og Latter; –
	255	Men Snekken foer mod Vest, mod Vest
		Med Eriks unge Datter.

Tilbake til innholdsliste

9. Ved Indvielsen af de nye Bygninger for Lillehammers lærde Skole den 5te November 1858:

\

Mel. I Rosenlund under Sagas Hal.

/

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Mens Lien ˹gulner˺ lysner , og Skogens Flor
		For Løvfaldsstakken maa vige, –
		Her vier ind vi en Urtegaard
		For Aandens evige Rige.
	5	Den ligger høit paa Klippegrund,
		Den staar med Mure trygge; –
		Gud signe mildt fra denne Stund
		Det Værk vi her ˹fik˺ mon bygge!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹Vi˺ Men Fjeldets Sønner˹,˺ ˹vi˺ de veed saa vel,
	10	At Urt kan artes paa Heien,
		At Tallens Top, der den gror paa Fjeld,
		Mod Himlen kjækt finder Veien;
		˹Vi˺ De veed at Straa bag Bergets Ur
		Kan ˹aksets kronguld˺ gyldne Kroner bære; –
	15	Saa trives og bag Skolens Muur
		Den grød{ <...> }erige Lære!

26.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Thi Gud vil sende sit Godveir ned
		Til Urtegaarden herinde,
		Saa Tankens Spirer, saa Aandens Sæd
	20	Sig frem til Modning kan vinde;
		Han skjænke Frimarks Luftning mild,
		Og lys fra Livets Vidder;
		Thi Friluft trænger Tanken til,
		Som Vaaren Fuglekvidder!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Saa vær da viet til Sjælerøgt,
		Du Aandens ˹fredlyste˺ hellige Have!
		Det Frø her lægges, det spire trygt
		Udover Slægternes Grave!
		Skil aldrig Livets Vaarnatur
	30	Fra Skole ˹hjemets˺ stuens Tanke, –
		Og ˹hvælv dit tag og højn din˺ see i Skolehusets Muur
		˹som˺ Et Værn, men ei ˹som˺ en Skranke!

Tilbake til innholdsliste

10. Maageskrig.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

27.

		Det tykner over Hav og Hei,
		Det trækker op i Sør;
		Min danske Broer, det spaar nok dig
		En Kvæld med ublid Bør.
	5	Heroppe fra den norske Led
		En Maageflok i Flugt
		Bær Varselsbud paa Vingen bred;
		Det laater, som Vorherre veed,
		Vist mere stærkt end smukt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	Men ligegodt, du Sjøfugl graa,
		I Raak paa Ranhest rid!
		Skrig ud, skrig ud; det faar nu gaa,
		Om Røsten ei er blid!
		Det faar nu gaa, at hæs du er
	15	Og ingen liflig Skald;
		Det bryder paa de blinde Skjær,
		Der er ivei et Ilingsveir, –
		Skrig ud, saa er dit Kald!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du Nattergal i Danmarks Skog
	20	Hvi harmes du fordi
		Den Trille, du dernede slog,
		Er glemt i Graneli?
		Selv er du fremmed Fugl i Nord,
		Er fostret udenlands,
	25	Er ætløs ved den norske Fjord,
		Og aldrig laa din Odelsjord
		Imellem Jøklers Krands.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

28.

		Sig, har du Broer min, Lommen, hørt
		Paa Flugt i Skyer graa; –
	30	Har den en Strube fin og snørt,
		Som Sjællands Lærker smaa?
		Der seiler den vel tusind Fod
		I Høstveir over Hei,
		Den graater som et Barn i Blod,
	35	Den lærer aldrig mild og mod
		Et Vaarkvældskvad af dig!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu tro mig du; saalidt som Bøg
		Og Gran bortover Mo
		Faar under Stormens Buestrøg
	40	Den samme Feleljo,
		Saa lidt har Danerskogens Stær
		En Sangbund i sit Bryst
		For Kvadet, som paa Bølger bær
		Tilsjøs fra Senjens Fuglevær
	45	En Graakvæld seent om Høst!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du danske Mand, selv er du arm
		Paa Magt og Marg i Maal;
		Men kræv ei derfor hadsk og harm
		Af Nordmand Bly for Staal.
	50	Dig er det, som er sakket af
		I Tidens Flugt og Færd,
		Dig var det længst, der grov en Grav
		For Mælet, hvast, lig Vintrens Hav,
		Lig dine Fædres Sværd!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

29.

	55	Du droges godt ved Grændse-Grind,
		Der randt dit dyre Blod;
		Men Fienden i dit eget Sind –
		Naar stod du ham imod?
		Du tugted Tydskens Hær i Dyst,
	60	Du jog ham hjem mod Sør –
		Men ynksom er din Seierslyst;
		Thi Tydskertroldet i dit Bryst
		Har Odelsmark som før!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du kvad om dine Sønners Daad,
	65	Men tydsk var Kvadets Gang, –
		Og tydsk var dine Døtres Graad,
		Som dine Skaldes Sang!
		Tydsk er din bedste Runestav
		Om Sagafolkets Færd –;
	70	Bryd Bøilen, det er Tidens Krav!
		Og tør du ei – saa gaa i Grav –
		Du er ei bedre {V}værd!

Tilbake til innholdsliste

11. Ved Sangerfesten ˹i˺ Arendal 1859.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Med Sommer i Sjæl for vi frem gjennem Sund og Fjord;
		Livsmodet bølged blomstred i bølgende Chor!
		I Løvspræt under Led,
		i Fuglesangen med
	5	fandt vi samme higende Drift som i os, –
		Længsel imod Lyset med Jubel og Trods!

30.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja, Sangerens Sind er som Bjerken i venest Vaar;
		gjærende Kraft gjennem Aarerne gaar;
		der modnes den tilsidst,
	10	som Løvkrands over Kvist, –
		se, da er hans Fylde i Kvad sprungen ud:
		Længsel imod Lyset er Livsgaadens Bud!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men hist i det lokkende Lysland er Kvindens Hjem, –
		Kvadfrøets Spirer fra hende gik frem;
	15	til hende de paany
		som voxne Kvad skal fly!
		Priset være Kvinden hvor Sangbølgen gaar,
		hun er fagrest Dagglands i Sangerens Vaar!

Tilbake til innholdsliste

12. Ved Christiania Turnforenings Fest paa Lindø- en 26de Juni 1859.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vi er en lystig og livsglad Flok
		Med Mod og <...> manddomsfriske Tanker;
		Bag Stuevæggen vi længe nok
		Laa indefrosset og for Anker;
	5	Nu er der Sommer over Bygd og Kyst,
		Og der er Sommerglæde i vort Bryst!
		Fjorden er blaa;
		Udad vi maa,
		At drikke Luft blandt Blomsterranker!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

31.

	10	Lad Livet true med Ve og Værk;
		Den svarte Alfeflok vi skræmmer!
		Vi har en Lægedom saa mild og stærk,
		Med Helsebod for Sjæl og Lemmer;
		De gode Aander er med os i Pagt,
	15	Mod Fjendeleiren gaae vi uforsagt;
		Landsen er fældt, –
		Fremad, som Helt,
		Med Seierskors af friske Stemmer!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja, derfor leve vort Broderlag,
	20	Og trives vakkert gjennem Tiden!
		Vi slaa som Hærmænd for Lysets Sag, –
		Gud signe Maalet og Striden!
		Vor Tid er Daadens og den trænger Mænd
		Med klare Tanker og med Sværd om Lænd; –
	25	Gjælder det saa, –
		Vel da, lad gaa!
		Vor Flok er stærk, skjønt den er liden!

Tilbake til innholdsliste

13. Folkesorg.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

32.

		Nu bærer Kirkeklokken Bud
		Vidt over Fjord og Fjeld;
		To Frændefolk i Sørgeskrud
		Ta’er med sin Drot Farvel.
	5	I lønlig Ro, paa alfart Torg
		Er Tanken een idag, –
		Fra Bjelkehuus og Kongeborg
		En Æt i Graad, to Folk i Sorg
		Om Oscars Sarkofag!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	Tilsammen længst har Folk og Drot
		I Smertens Dage lidt;
		Nu er det stilt paa Kongens Slot,
		Thi ud har Kongen stridt.
		Snart Gravkapellets Port er lukt,
	15	Der blunder han i Fred,
		Men udenfor skal blomstre smukt
		En Sæd igjennem Tidens Flugt, –
		Den skjær ei Døden ned.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hans Leer i Graven hviler sødt,
	20	Hans Sjæl i Lyset boer, –
		Der har han Søn og Fader mødt
		I de Forklartes Chor.
		Som Sagnets Helt til Himmelport
		I Faldnes Følge kom,
	25	Saa foer Kong Oscar seirrig bort,
		Han gik med Frelsensfølge stort
		Ind til Gud Faders Dom.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

33.

		Men Følget var ei Valens Høst,
		Sværdbidte Mænd paa Rad;
	30	Hans Sag er talt med bedre Røst:
		I Folkets Takkekvad!
		Fra Oscars milde Færd paa Jord
		Sprang lyse Alver ud;
		De gik at vidne der han foer,
	35	Og derfor var hans Hird saa stor
		Da ind han tren for Gud.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa hvil Dig, Drot, hos Herren ud, –
		Her er din Gjerning endt;
		Dit Virke staar i Sommerskrud,
	40	Som fagrest Monument.
		Den Sorgens Sky, som har sig bredt
		Om Land, vil spredes ad, –
		Men Oscars Kamp for Sandt og Ret
		Skal bo hos Folk og Kongeæt
	45	I Nordens Minderad!

Tilbake til innholdsliste

14. I Billedgalleriet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

1.

34.

		Der boer en hæslig Svartalf i mit Bryst,
		Som stundom gjæster mig i onde Timer,
		I Eensomhed, som midt i Livets Lyst –
		Naar vaagende jeg drømmer eller rimer.

	5	Og naar den hvisker, om end nok saa tyst,
		Det er mig som en Dødningklokke kimer, –
		Som havde mig en gravkold Læbe kyst, –
		Thi efter Svartalfskik den heel sublim er:

		«Begriber Du ei selv», den hvisker fult, –
	10	«Hvor den er indholdsløs, den hele Færden;
		At Du har tabt din Tro paa Gud og Verden?

		Og kan du ei forstaa, dit Bryst er hult,
		Dit Ideal en Lygtmand i det Fjerne,
		Dit Maal et Stjerneskud – og ei en Stjerne?»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

II.

35.

	15	Dit Indre er som Bakkehældets Bæk,
		Hvor Kiselstenen ligger tør paa Bunden
		Fordi den sidste Bølge alt er runden,
		Mens al din Sangerkraft med den er væk.

		Og naar Du tror at nynne gjennem Lunden,
	20	Saa er det ei din Bølge mild og kjæk,
		(Den havde Blomsten lytted til med Skræk
		Og dog med Længsel, af den Klang omvunden.)

		Nei, det er kun de tørre Vindfaldsgrene,
		Som Efteraarets Blæst har hvirvlet ned
	25	I Elveleiet mellem golde Stene, –

		Og naar den friske Strøm med Jubel risler,
		Og Du van{ <...> }vittigt tror at synge med, –
		Da er det kun det brune Løv som hvisler!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

III.

		«Og bild for Alting ei Dig ind at Flommen
	30	I Høst og Vaar forandrer din Natur;
		Du blier jo ligefuldt en stenet Ur,
		Naar din normale Tid igjen er kommen! –

		Ak, skal Du vente paa Begeistringstrommen,
		For kjækt at storme mod dit Fængsels {m}Muur,[HIS: det er satt inn en loddrett strek som deler det opprinnelig sammenskrevne ord «Fængselsmuur» ]
	35	Da er det bedre, at du bliver stuur,
		Og kun spagfærdigt knytter Haand i Lommen!

		Taus svømmer Svanen til den døer, – men klangfuld
		Blier Stemmen, naar den skal sin Sjæl udaande;
		Ak ja! hvad mægter ikke Dødsens Vaande!

	40	Men vil Du derfor kalde den en Sangfugl?
		Vid, Livsforliset satte den i Flamme,
		Og husk, en Ruus formaar hos dig det Samme!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

IV.

36.

		Jeg stod en Morgenstund i Galleriet
		Og drak Begeistring af den rige Kilde,
	45	Som Kunstens høie Fædre havde viet
		Til uforkrænkligt Liv med Hænder milde.

		Hvor er ei Sjælen let og Sindet stille!
		Det er som alle Storme havde tiet,
		Det er som alle Bølger havde biet
	50	I deres Flugt, og blidt mod Stranden trille!

		Hvad er hin Stilhed vel i Kirkens Haller,
		Hvor Menigheden triner ind, andægtig
		Som det sig 2. bør og 1. hør i Herrens Tempel,

		Mod denne Stilhed, der som Duggen falder
	55	Paa Sindet her, hvor Aanden har sit Stempel
		Sat paa hver Tavle evigstærk og mægtig?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

V.

37.

		Hvad er det, som beruser mig saa mægtigt
		Imellem disse Evighedens Værker?
		Er det de store Navne, jeg bemærker, –
	60	Hvad heller Farvespillet mildt og prægtigt?

		Nei, hvad mig griber kjærnefuldt og vægtigt
		Er Tanken, at min Sjæl endnu saa stærk er,
		At den har Haab og Trods trods alle Klærker, –
		En Sats, som tidtnok klang mig selv fordægtigt.

	65	Ja her jeg føler, at i mig er Gud;
		Thi jeg formaar at gribes og beruses
		Ved Skjønhedstanken, der er foldet ud.

		Jeg skuer Gudsideen klar og plastisk;
		Se! derfor svulmer og min Sjæl elastisk,
	70	Og Tvivlens Dæmon i mit Indre knuses!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

VI.

		Correggios «Nat!» med dine Helgenstraaler,
		Hvor har Du drysset Dagglands i mit Sind!
		Jeg stirret har i Dunkelheden ind
		Saa dybt, som noget jordisk Øie taaler.

	75	Mig griber Angsten paa Marias Kind
		Mens hun sin Fryd og Ve i Tanken maaler, –
		Jeg deler Mohrens Bøn, mens rige Skaaler
		Han rækker Barnet af dets Lyshav blind.

		Og Stjernen, som de fromme Hyrder skimted, –
	80	Der peged did, hvor Frelseren var stegen
		Som Menneske fra Himlen ned til Jorden, –

		Se, den har og for mig i «Natten» glimted,
		Min Frygt er kuet og min Tvivl er vegen,
		Den skjønne Mythe er til Sandhed vorden!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

VII.

38.

	85	Og Rafaels «Sixtinske Jesu-Moder»
		Med Frelserbarnet mellem sine Hænder,
		Imedens Himmelen sin Hvælving spænder
		Om Tusinder af milde Engleho’der! –

		Og saa den trivelige Nederlænder,
	90	Som sidder veltilmode i sin Bod, der
		Til Overflod er fuld af døde Ænder,
		Og Gjæs og Høns og andre Verdens Goder!

		Den Ene overskygger ei den Anden:
		Violen kan jo dog med Tulipanen
	95	Forliges nok saa godt i en Bouket;

		Og tør da ikke jeg i en Sonnet,
		Som Annemonen med den gyldne Iris,
		Forbinde Rafael med Jan van Mieris? –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

VIII.

39.

		Thi mindes skal Du, at i Kunstens Rige,
	100	Der er det ene Formen, som har Rang;
		Hvis Du vil dømme Skaldens Tonestige,
		Saa hør hvorledes, ikke hvad han sang.

		Hvad Kunstneren har tænkt vil Intet sige, –
		Lad da Ideen gaae sin egen Gang;
	105	Det hjalp kun lidt mod Himmelen at hige,
		Hvis ei paa stærke Vinger Du Dig svang;

		Ja, Formen, Formen kun i Et og Alt
		Formaar at adle Kunstneraandens Foster
		Og stemple det som stort og genialt;

	110	Ja, Formen hylder jeg hvad end det koster!
		Begribeligt! thi, tab det ei af Sigte:
		Ved Formen blive mine Vers til Digte!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

IX.

		Og hvorfor skal da vi Poeter rave
		Med øllet Hjerne om Ideens Baal,
	115	Og blindt afsted paa Versefødder trave
		En Hestelængde foran Tankens Maal?

		Se, Kunsten er jo dog en Strudsemave,
		Der døier Alting, Selv Granit og Staal, –
		Og Du kan fodre den med Grød og Kaal,
	120	Som med den gyldne Frugt fra Edens Have.

		Og hvortil da de overstemte Toner,
		Og denne Sværmen-om i Regioner,
		Hvor Vingen brister og hvor Stemmen svigter;

		Istedetfor at slaae i Jorden Rod,
	125	Og skabe Billeder med Kjød og Blod
		Fra Hverdagslivet, som Stillebens-Digter?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

X.

40.

		De stille Morgentimer er tilende,
		Og jeg er vakt af mine Drømmes Dvale, –
		Thi broget bølge gjennem alle Sale
	130	Besøgende hvorhen jeg vil mig vende.

		Og Recensioner mine Sandser blænde;
		Jeg føler mig som Vaarens første Svale
		Idet den atter gjæster Hjemmets Dale
		Men endnu ikke kan sin Rede kjende:

	135	Jeg skued Alting i Morganataage;
		Nu kritiseres her fra alle Kroge
		Saa det tilsidst mig Sind og Syn forvilder.

		Hvad maa dog ei et Digterhjerte døie!
		Ak, hvilken Marter for et lyrisk Øie,
	140	Naar det skal skjærpes ved Kritikens Briller!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XI.

41.

		Og mellem Klyngerne Repræsentanter
		For alslags Kunsbegeistring er tilstede;
		Her En, som fægter i æsthetisk Hede,
		Fordi han selv har Rang blandt Dilettanter,

	145	Og der en Anden, hvis Begeistring skranter,
		Fordi den fostredes af Livets Lede,
		Og derfor trænger til lidt lunken Væde,
		Dugperlens Surrogat for Potteplanter.

		Og hist en Tredie med aabne Øren, –
	150	Det ene Ind-, det andet Udgangsdøren
		For hele Skarens klingende Kritik;

		Han lytter stille, med opmærksomt Blik,
		Er ganske enig med dem Allesammen,
		Og spør’ tilsidst hvad Prisen er – paa Rammen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XII.

	155	Men i den indre Sal, hvor Dagen falder
		Med dæmpet Lysning gjennem Vindvets Bue,
		Hvor Spaniens høie Mesterværker skue,
		Zigeunerdunkle gjennem Seclers Alder, –

		Der klinger ei det kritiske Rabalder,
	160	Der brænder ene Kunstnerdrømmens Lue
		Saa tyst som Kjærten, der til Andagt kalder
		Ved Korsets Tegn i Katholikkens Stue.

		Thi for Murillos høie Himmelfrue
		Der sidder tankefuld en Kunstnerinde
	165	I stum Beskuen af sit Fortidsminde;

		Og hendes Sjæl sig svinger som en Due, –
		Vi følge den paa Versets lette Vinger,
		Lad se, om Fredens Olieblad den bringer!

42.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XIII.

		«Min Barndoms Eden blev lukket og stængt,
	170	Og jeg stod udenfor Gjærdet;
		Min Confirmationsdragt paa Væggen hængt, –
		Ak, det var Ceruben med Sverdet!

		Og henover alle de smukke
		Blomster gik Tidens Plov og Harv;
	175	Min sidste kjæreste Dukke
		Gik til mine Søskend’ i Arv.

		Min egen Verden mig havde forstødt,
		Og foran mig laa en fremmed;
		Dens Væsen tyktes mig huult og dødt,
	180	Jeg higed tilbage mod Hjemmet.

		Jeg dukked mig ned som Svalen
		I Drømmenes stille, dyssende Sø.
		I vække mig ei af Dvalen, –
		Deroppe maatte jeg dø!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XIV.

43.

44.

	185	Dengang jeg gik i Skolen,
		Var Mod nok i mit Sind,
		Saalænge til Aftensolen
		Var dalet bag Fjeldets Tind;

		Men sænkte sig Nattens Skygge
	190	Henover Aas og Myr,
		Saa kom de Spøgelser stygge
		Fra Ammens Eventyr.

		Og hvis jeg lukked Øiet,
		Da drømte jeg Saamangt,
	195	Og alt mit Mod var fløiet –
		Gud h vide maa hvorlangt!

		Nu er der en Forandring
		Med Alting i mit Sind;
		Nu gaar mit Mod paa Vandring
	200	Med Morgensolens Skin.

		Nu er det Dagens Trolde,
		Nu er det Livets Larm,
		Som drysser alle de kolde
		Rædsler i min Barm.

	205	Men sidder jeg bag Fligen
		Af Nattens lune Slør,
		Da vaagner al min Higen
		Saa ørnedjærv som før.

		Jeg trodser Hav og Flammer,
	210	Jeg seiler som Falk i Sky,
		Og glemmer Angst og Jammer –
		Til næste Morgengry.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XV.

45.

		«Det er mig for lummert i Dalens Dyb,
		I Stuen det er mig for trangt;
	215	Ak, havde jeg Vinger, jeg fløi afsted,
		Jeg ved ikke selv hvorlangt!

		Ak, havde jeg Vinger, jeg fløi afsted –
		Der maa jo dog gives en Kyst
		Med lægende Urter mod Længselens Gift
	220	I dette urolige Bryst.

		Se, Søsvalen stævner jo vidt over Hav
		Den finder sig dog tilsidst
		En Revne, hvortil dens mødige Fod
		Kan klamres en stakket Frist.

	225	Jeg ved ikke selv, om til Vest eller Øst
		Jeg helst mig paa Vingerne svang;
		Jeg ved kun, at Nuet knuger m{ <...> }it Bryst
		Og Stuen er mig for trang!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XVI.

		«Jeg stod i Kunstens høie Helligdom,
	230	En aandig Klarhed over Blikket daler,
		Fra Barmens Dyb en Røst forkynder som
		Corregios fordum: «Ogsaa jeg er Maler!»

		Da var min Lod bestemt, min Higen stillet,
		Og foran mig laa Livet 2 rigt og 1 lyst ;
	235	Det blev mit Kald jo, hvert et Sjælens Billed
		At klæde deiligt i et Farvedigt.

		En Fredens Aand er i mit Indre dalet;
		Nu fatter jeg tilfulde hvad jeg vil jo!
		Og i min Kunstnerdrøm, som Idealet,
	240	Staar først og fremst «Madonna» af Murillo.

		Som han i et begeistret Øieblik
		Til Tavlen fængsled sine Digtersyner,
		Saa vil jeg, med den Skaberhaand jeg fik,
		I Farver tolke hvad i Aanden lyner!»

46.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XVII.

47.

	245	«Og der gik Dage og der gik Aar; –
		Til Kunsten jeg drømte mig viet;
		Nu er min gjøglende Drøm forbi, –
		Paa Loftet staar Staffeliet.

		Nu staar jeg der atter som gudsforladt,
	250	Min Livstraad er overklippet.
		Og hvorfor? Fordi jeg uagtsomt greb
		Paletten for Nøgleknippet.

		Gud ved, der var Billeder nok i min Sjæl,
		Kunstnerinde var jeg i Aanden;
	255	Der mangled mig blot en eneste Ting, –
		Men det Ene var – Kunstne˹r˺haanden. –

		Jeg ridser med Blyant et Vrag i Storm
		Mellem rullende Havsensvover;
		Ifald jeg var Digter, jeg ridsed med Pen
	260	En lyrisk Skitse derover.

		Men midt i min Armod der gives en Trøst,
		Hvorved min Fortvivlelse tier;
		Den Trøst, der er Redningsplanken for mig
		Og andre Drømmegenier.

	265	Erindringens Trøst med al sin Lyrik,
		Og Ret til poetisk Kvide;
		Smukt har jeg drømt og er grusomt vakt,
		Saa har jeg vel Krav paa at lide.

		Og derfor jeg sætter mig til og fra
	270	Og maler og drømmer og maler,
		Og lider og mindes og stirrer imod
		Mine gjøglende Idealer.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XVIII.

		Som Kunstnerinden hist i Billedsalen,
		Saa har jeg ogsaa sværmet vildt og smukt,
	275	Og spilet Digtervingerne til Flugt,
		Og drømt en Bane gjennem Skyportalen.

		Ak, ogsaa jeg har fristet Flugtens Dalen;
		De sidste Vingeslag har Kraften slukt, –
		Mit Foraars Fabelbog er læst og lukt,
	280	Nu har jeg Tid at grunde paa Moralen.

		Jeg vandrer i mit eget Galleri,
		Hvor mine Tavler staa som Himmeldronningen,
		Zigeunerdunkle, naar forbi jeg kommer.

		Og som af Blomstens Saft den travle Bi
	285	Til Kubens Vinterforraad suger Honningen,
		Saa suger ogsaa jeg min Livsvaars Blommer.

48.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XIX.

		Hvi har jeg aldrig følt min Evnes Knaphed,
		Naar Livets tamme Ænder flagred om mig?
		Hvor huul end deres Snadren forekom mig,
	290	Begreb jeg dunkelt kun min egen Slaphed.

		Jeg havde drømt om Ørnevingers Raphed,
		Og mellem Ænderne tilkort dog kom jeg
		Og Rendestenen tvang mig til en Omvei,
		Saasnart kun Livets Gjæs jeg fløi omkap med.

	295	Har jeg maaske en mere luftig Sfære,
		Hvor mine Kræfter strække bedre til? –
		Nei, min Begeistring er en Sæbeblære,

		Og Poesiens Fond et Billedspil,
		En Haandfuld Brikker, Lemmer af Figurer,
	300	Hvis Sammenføining over min Natur er.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XX.

49.

		Hvad gives vel i Verden mere latterligt
		En˹d˺ Elegier over lyrisk Nød,
		Og Poesi, som er i Fødslen død,
		Og Klynk, at Hjertet kun paa Sorg og Nat er rigt?

	305	Tro mig, Din Sangmø handled mere datterligt,
		Ifald Dig hun, lig Cimons Datter, bød
		Det fulde Bryst, hvor Livets Kilde flød,
		Og nærte dig anstændigt og forfatterligt.

		Thi hvortil baader vel de glatte Vers,
	310	Af Riim omslyngede paakryds og tvers,
		Ifald paa hule Klager de forødes?

		Ak, lad dem dø derinde, hvor de fødes!
		De er jo Døgnets Børn; og Formens Fagerhed
		Formaar kun slet at dølge Stoffets Magerhed!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XXI.

50.

	315	Seil med Forstand; thi Digtersnekken krænger
		Ved mindste Pust af Livets Ironi,
		Hvis ud dit Nødsignal naivt du hænger
		Og staar ved Roret uden Energi.

		Og frygt kun ikke for at Klagen sprænger
	320	Dit Bryst, om ei den vorder løst og fri;
		Det er jo Karret kun med Gjæring i,
		Som for sin Overflod til Afløb trænger.

		Men hvis den ædle Druesaft er runden,
		Og Karret eier kun af Vinens Ild
	325	Den tørre Bærme mugnende paa Bunden,

		Da kan du lukke det hermetisk til,
		Og lide paa, at det sit Indhold aver;
		Det sprænges ei; det falder blot i Staver.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XXII.

		Min Svartalf gjæster mig ved Dag og Nat, –
	330	Dog ikke meer jeg ræddes ved dens Komme;
		Naivitetens Foraar er jo omme,
		Og jeg begriber hvordan Alt er fat.

		Saa tro som Dragen under Fjeldets tomme
		Forladte Hvælving ruger paa sin Skat,
	335	Saa freder Alfen om den sidste Blomme,
		Der staar igjen forvildet og forladt.

		Og Blommen er de ængstelige Tanker,
		Der vugge Sindet mellem Frygt og Haab,
		Og vække Tvivl og Tro paa Kaldets Daab.

	340	Den slynger sig omkring min golde Sjæl,
		Saa kjærligt som de foraarsfriske Ranker
		Paa Sydens Viinbjerg om en rodløs Pæl.

51.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

XXIII.

		I Haven udenfor mit Vindu stod
		Et Æbletræ med blomsterfyldte Grene,
	345	Der sang en liden Fugl for mig alene
		Om Livets Herlighed og Overflod.

		Nu raadne Blomsterne ved Træets Rod,
		Dets Blade rasle mellem Grus og Stene;
		En Stormdag rev dem bort fra Livets Scene,
	350	Og Foraarssangeren sit Ly forlod.

		Nu har jeg Høst forinden og foruden;
		Den blege Riimblomst tegnet staar paa Ruden,
		Jeg knuger isnende mod den min Tinding.

		Og hvad besidder jeg som Savnets Lindring?
	355	Et visnet Mindeblad, en Stump Erindring;
		Det 2. Hele 1. er det , – det er Livets Vinding!

Tilbake til innholdsliste

15. Ved Studenternes Fakkeltog til Ære for Hs. Maj. Kongen den 5te Octbr. 1859.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Aandens Hird, den higende, den unge,
		Hilser Norges Drot!
		Brand i Bringe lokker Kvad paa Tunge,
		Avler Laat og Slaat.
	5	Derfor kommer vi i Flok og Følge,
		Gjæster Dig med Kvad,
		Rister paa Studentens Mindeblad
		Runer, som ei Tidens Slør skal dølge.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Arven har Du efter Oskar taget,
	10	Taget Arv og Gjeld
		Efter ham, som heiste Treletsflagget
		Over Norges Fjeld.
		Kongearven vil Du tro bevare,
		Den er rig og stor,
	15	Rummer Folkets Kjærlighed i Nord.
		Kongegjælden vil Du engang klare!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

53.

		Du vil klare den og aldrig glemme
		Oskars stærke Ord:
		«Strid har ei blandt Nordens Stammer hjemme;
	20	Der kun Brødre boer!»
		Kun med Frimands Ret og Frimands Evne,
		Paa sin Odelsgrund,
		Kan de samlet staa i Fredens Stund,
		Som i Stridens store Vigridstævne!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Gaa da foran, Konge, vi skal følge
		Flagets løste Dug!
		Vore Brødre bagom Berg og Bølge
		Har den samme Hug.
		See, paa Dig er Nordens Øie rettet;
	30	Din er Daaben nu, –
		Vort er Haabet: Aldrig svigter Du
		Hvad Dit Kongeord har os forgjættet!

Tilbake til innholdsliste

16. Høifjeldsliv.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

54.

		I Dalen er der Sommernat
		Med lange Skyggers Slør;
		I Høiden gaar om Bergvæg brat
		En Sjø for Kveldens Bør:
	5	Der ˹vælter˺ ruller Skyens Bølger blaa,
		Og intet Syn naaer op
		Til Jøklen, som i Dagen laa,
		Og vidt udover ˹stupet˺ ˹bygden˺ Dybet saa,
		Med Solguld om sin Top.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

˹ [HIS: Tilføyelsen står på langs i venstre marg] ˺ [HIS: i venstre marg for den strøkne sekvensen har Ibsen satt et ett-tall foran første verslinje og et totall foran fjerde verslinje]

	10	Mens over tågebølgers brand,
		i glans og guld og rav –
		der højner sig et fredlyst land
		lig øflok midt i hav.

		Men ovenfor ˹i brott og brand,˺ der er et Land,
	15	Lig Øflok midt i Hav,
		I Taagebølgers Brot og Brand,
		I Glands af Guld og Rav.

		Den stille Fjeldfugl seiler slig
		Som Snekken videst ud,
	20	Mens ˹tinders˺ Nuters Rad bag Jøkelflig
		Staar, hærklædt Troldefylking lig,
		Og truer Vest mod Gud.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog, see derborte Sæl og Kvee
		I ˹slør af˺ ndunder Fonnens Bræm:
	25	Der blaaner Fjeld, der glittrer Snee
		Omkring det stille Hjem.
		Det er en Verden for sig selv,
		Og Folket er som den
		Fra Dalen skilt ved Urd og Elv, –
	30	Det har kun samme Himmelhvælv
		Og ˹ sto<...> sa<...>e˺ samme Gud til Ven.

55.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		See Sæterjenten fager staa
		I Kvældens Skygge svøbt.
		Den ˹alvors-˺ Tanke alf, hun stirrer paa,
	35	Har intet Ordlag døbt.
		Hun veed ei selv hvorlangt ˹han˺ den vil,
		Saalidet ˹hun ved hans˺ som dens Navn, –
		Men under Luur og Klokkespil
		˹det bærer bort i˺ Hun drømmer bagom Jøklens Ild, –
	40	Der findes vel en Havn! – –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det er saa kort, dit Sommerliv
		Paa Sætervold ˹ved˺ bag Bræ;
		Snart foldes Jutulkappen stiv
		Udover Koll og Kvee:
	45	Da sidder du ved ˹ovnens kul˺ Ljaarens Hul
		I ˹vintrens˺ Livets vante Færd, –
		Men spind du trøstig Lin og Uld:
		Et Syn paa ˹højfjelds-˺ Sommer kvældens Guld
		Er vel ˹s˺ {e} ˹i˺n Vinter værd!

Tilbake til innholdsliste

17. Til Storthinget.

(17de Mai 1860).

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹Thingmænd˺ Broder , mindes
		Du , hvad findes
		Gjemt fra Sagnets Nat?
		Eller mon Du glemte
	5	Egils Tog til Jæmte-
		Jarlen gjæve,
		For at kræve
		Norske Kongens Skat?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Egils Følge
	10	Ræd sig dølge
		˹gad˺ Maa , der Gubben foer;
		En for En ham svigter, –
		Jæmten staar og sigter,
		˹skjult˺ ˹ højt ˺ Dulgt i Lien; –
	15	Ned paa[HIS: Ibsen har delt ordet med en loddrett strek] Stien
		Blodets Roser gror.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

57.

		Da gaar brede
		Drag af Vrede,
		Over Gubbens Bryn;
	20	Rundt ˹sig˺ om Fiender flokked˹,˺
		Skjoldeløs han lokket
		Staar i Fælde;
		Saga melde
		Monne da et Syn:

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Bergets Helle,
		Brudt i Vælde,
		Surred han med Bast,
		Bandt den frempaa Bringen,
		Skred, skjønt fulgt af Ingen,
	30	Frem mod Maalet; –
		Jæmtestaalet,
		Jæmte{-} ˹ns˺ Fylking brast.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jarlen fandt han,
		Skatten vandt han,
	35	Sad i Jæmtens Hal;
		Vennesælt lød Ordet,
		Mjøden gik om Borde ˹t˺ n ;
		˹Glemt˺ Endt var Striden,
		Aldrig siden
	40	Ønsktes Egils Fald. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

58.

		Frihedsbaarne,
		Folkekaarne
		Mænd fra Dal og Strand!
		Egils Hverv er Eders;
	45	Thi skal og hans hæders-
		klædte Minde
		Sagabinde
		Hver, der staar som han!

Tilbake til innholdsliste

18. Til Professor Schweigaard i Anled- ning af hans 25aarige Virken ved Uni- versitetet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Lig et Nybygg bag de tykke Skoge
		Laa vort Fædreland.
		Gagnløst grov sig Bondens gamle Ploge
		Gjennem Moens Sand.
	5	Det, som trængtes ˹mest˺ om , var Sol derinde,
		Det var Dagens Bad;
		Frem da gik, med Bilen{ <...> } ˹ <...>s˺ blanke Blad,
		Gjæve Rydningsmænd med evigt Minde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

59.

		Da kom Liv iblandt de trøskne Stammer
	10	Paa den golde Mo;
		Der, hvor Tyriroden spratt i Flammer,
		Kunde Kornet gro;
		Og da Rydningsværket først var øvet,
		Reistes Grænd ved Grænd,
	15	Voxte op en Slægt af stærke Mænd, –
		Enkelt Sanger kvad vel og blandt Løvet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Gjæve Rydningsmand i Aandens Rige!
		Du er En af dem,
		For hvis ˹dagværk˺ Virken Mørket maatte vige
	20	I vort Fædrehjem.
		Sol{, der} ˹guld˺ ˹sænktes˺ sendtes mellem Vindfaldsgraner
		Ved din Biles Blad;
		Derfor hilses Du ikvæld med Kvad,
		Som et taksomt Sind fra Hjertet maner.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	For hvad spredt i Livet var dit Virke,
		Gjør Dig Saga Skjel;
		Vi, som Sønner kun af Tankens Kirke,
		Hylder Dig ikvæld.
		Længe glimte Dine klare Syner
	30	Over Vidden ud;
		Sagnet siger, Sædens unge Skud
		Trives fagrest naar i Vest det lyner!

Tilbake til innholdsliste

19. Ved Skydefesten paa Ladegaardsøen 1ste Juli 1860.

Mel. For Norge, Kjæmpers Fødeland.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vort Norge er en Fæstning god
		Med sine gamle Volde;
		For dem sank Ufredsmænd i Blod,
		Mod dem brast Fiendens Skjolde;
	5	Thi bagved stod paa Landevagt
		En Fylking, arm men uforsagt, –
		Og Frihedsflagets høie Pragt
		Sig over dem mon folde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa hvast var norske Bondens Syn,
	10	Saa sikkert var hans Sigte.
		Hans gamle Rifle slængte Lyn,
		Som Fienden ikke likte.
		Men saa kom Fredens Sommerpust;
		Paa Væg hang Riflen klædt i Rust, –
	15	Dog vee, om slig den hænger, just
		Naar ingen Mand tør svigte!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

61.

		Nei, Norges Mand er fri og stærk,
		Og har en Arv at hæve;
		Han ved, at før var Idrætsværk
	20	Et Storværk blandt de gjæve!
		Et Hurra da for En og Hver,
		Som Seirens Løn fra Stævnet bær!
		Ram alle Mand! som disse her,
		Naar Tiden Daad mon kræve!

Tilbake til innholdsliste

20. Ved Festen i Christiania paa Kon- gens Kroningsdag.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu skinner Kronens Gyldenrand
		Om norske Kongens Pande;
		Nu er der Høitid over Land,
		I Bygd som langsmed Strande.
	5	Og er han fjernet fra os end,
		Han mindes høit blandt sine Mænd;
		Thi Kongen er Soldatens Ven,
		Det skal han stedse sande.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

62.

		Der bagom Grændsefjeldet bor
	10	Vor gjæve svenske Frænde;
		Om Staalet hans gaar mangt et Ord;
		Vi veed hvor det kan brænde.
		Han staar, som Gubben, stærk og fast;
		Men vi har Ungguts hede Hast:
	15	Slaar vi to sammen, slaar vi hvast,
		Det skal vor Uven kjende.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja, gjælder det engang for Nord
		Mod fremmed Vold at stride,
		Da gaar vi frem i Kongens Spor,
	20	Med Svensken ved vor Side.
		Det blir en Kroningsfest paany:
		En Kongering af Hædersry
		Skal klar om Kongens Pande gry,
		Som Dag ved Sommertide!

Tilbake til innholdsliste

21. Ved Gildet paa Klingenberg for den svenske Kroningsdeputations herværende Medlemmer den 17de August 1860.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

63.

		Ud fra Kysten med de norske Mænd ombord
		Snekken svam mod Mælars Strande;
		Nordens høie Drot gav Svenskens Mænd sit Ord,
		Løfted Kronen om sin Pande.
	5	Svenskens Fremtidshaab fik Daabens Vigsel der;
		Norges Mænd stod hos, som Vidner En og Hver.
		Stilt sit Ord de gav:
		Seier eller Grav,
		Fred og Hærfærd med vor Grande!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	Over Grændsefjeldet foer en Høitidsfærd;
		Det var Svenskens Mænd, de Bedste.
		Høit i Haand tog Kongen Norges Spir og Sværd,
		Frit han kunde Kronen fæste,
		Svenske Brødre, da stod I som Vidner tro,
	15	Saa, at Nordens Drot har Rum for Kroner to!
		Kongens Eiendom
		Vil I værne om,
		Den tør ingen Voldshaand gjæste!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Kroningsstævnets Digtning over Norden gaar,
	20	Fagrest Saga den os lærte:
		I har ærligt knæsat Norges Fremtidsvaar,
		Vi tog Eders til vort Hjerte.
		Høit og helligt er endnu som før det Kald,
		Knæsat Grændsesøn at fostre i sin Hal.
	25	Frisk er endnu til
		Nordens Yggdrasil, –
		Ormen knust, som Roden tærte.

Tilbake til innholdsliste

22. Epilog ved Hr. Buchers Benefice paa det norske Theater 21de Januar 1861.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Paa dette Sted jeg engang
		Som Fremmed traadte frem;
		Mig skilte Fjord og Fjelde
		Fra Frænder og fra Hjem.
	5	Saa hjerteklemt jeg nærmed
		Mig Scenens snævre Rand;
		Thi kloge Øine vogted
		Paa den ukjendte Mand.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da var det trangt herinde
	10	Og lavt under Tag,
		Og Tanken i sin Famlen
		Led vel mangt et Nederlag;
		Men ud af de kloge Øine
		Lyste Mildhedens Skjær;
	15	Ei længe som en Fremmed
		Stod den Fremmede her.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

65.

		Her raktes mig Vennehænder
		Til Pagt, som end bestaar,
		Her blev det mig saa hjemligt,
	20	Som i min Moders Gaard –
		Da følte jeg Ungdomskræfter, –
		Jeg vilde, jeg skulde frem!
		Det blev mig en hellig Gjerning
		At hædre mit Nybyggerhjem. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Nu er det lyst herinde,
		Og høit under Tag. –
		Og Tiden peger fremad
		Mod en gryende Dag;
		Men hvo er den, som glemmer
	30	Sin fattige Barndomstid,
		Da Huset maatte støttes
		Med Barnehaandens Flid!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og rives den gamle Stue,
		Og reiser sig af dens Gruus
	35	En bedre Bygning i Dagen,
		Et lysere, høiere Hjem Huus;
		Da er det kvægsom Tanke
		Gjennem Tidens Trang og Meen:
		Jeg ogsaa var med at lægge
	40	Til Værket en enkelt Steen.

66.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hav Tak da for Styrkedrikken,
		Mig raktes i Kjærlighed!
		Tak for hvert lysende Minde,
		Jeg tager i Livet med!
	45	Tro skal jeg hige og virke,
		Gaar det end sent og smaat,
		Frem mod Ideens Kirke,
		Op imod Tankens Slot!

Tilbake til innholdsliste

23. Ved Festen paa Klingenberg Konstitutions- dagen 1861.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vi er et Folk, vort Land er frit!
		Saa lød i Sang og Tale
		En Livsensjubel stærkt og vidt
		Udover Norges Dale.
	5	Med Smerte født, i Trængsler svøbt,
		Med Frimænds hvasse Or˹d˺lag døbt,
		I Løvens høie Billed støbt,
		Brød Norges Aand sin Dvale.

67.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men ve dig, norske Mand, ifald
	10	Du sløvt dig lukker inde
		Bag Væggen i din Fortidshal,
		Med Drømme om dit Minde.
		End har du mangt et Slag at slaa,
		End mangen Trængslens Vei at gaa,
	15	End mangt et Seirens Maal at naa,
		Før Hvilen tør dig finde!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Fri er du først, naar Aandens Flag
		Tør foldes frit fra Stangen, –
		Naar Fædres fagre Tonelag
	20	Tør tordne gjennem Sangen.
		Fri er du først, naar Aasens Bryn,
		Naar Vaardags Guld, naar Høstkvælds Lyn,
		Gaar frem for Tanke, som for Syn,
		I Hjemmets Lys fra Vangen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Fri er du først, naar Nordens Hegn
		I Syd staar reist og fredet –
		Mens mørke Tiders Trældomstegn
		I Øst er slængt bag Ledet;
		Fri er du først med hele Nord!
	30	Thi ve den Mand, som kun har Ord
		Til Hjælp i Nøden for sin Bro’r; –
		Hans Glemselsgrav staa redet!

68.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa værg din Odel uforsagt,
		Om Horn og Faner kalde, –
	35	Og hold ved Varden Nattevagt,
		I Fjeldets Sønner alle!
		Speid over Grændsen viden ud,
		Fra Dal til Dal bær Baalets Bud;
		For Frimand kjæmper Friheds Gud, –
	40	Hans Sag kan aldrig falde!

Tilbake til innholdsliste

24. I Havsnød.

(Ma˹r˺ts 1861).

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Den tykkes vel arm, den norske Strand,
		Med træløse Holmer i Brott og Brand,
		Helst under Leden der Vester;
		Men indenfor finder du lun og lukt
	5	Mangen glittrende, solvarm Bugt,
		Hvor trygt du dit Anker fæster.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

69.

		Der har du lutende Løv til Læ;

		Akeren er som en Sjø at see
		Med Dønning i gylden Grøde.
	10	Inde ved Bryggen med Flag paa Stang,
		Opunder Hei paa en jordgrund Vang,
		Ligger Træhuse gule og røde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der har jeg faret, der har jeg drømt,
		Mens Uveirsalvor og Solgangsskrømt
	15	Jog over Havets Pande.
		Livet derborte har fattige Træk;
		Men mangen Daad, baade stærk og kjæk,
		Jeg fik dog iblandt at sande.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det er længe siden; dog mindes jeg end
	20	De stille Kvinder, de tause Mænd
		I Kampen mod Veirets Vælde.
		Deres Saga er kort, og brat forbi, –
		Dog, stundom er der en Gjerning i;
		Det er slig en, jeg her vil fortælle.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Der boede ude i slig en Havn
		En gammel Lods; jeg har glemt hans Navn,
		Men ved han var med «paa Reden».
		Der slog han som Unggut hiin høie Dag,
		Da Nelson heiste det hvide Flag;
	30	Og saa kom han hjem efter Freden.

70.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu var han lud og veirbidt og graa.
		Hans trende Sønner var saa som saa,
		Efter Alles Dømme derude.
		Sjøgutter var de for vist og sandt;
	35	De nævntes de Første paa denne Kant,
		Naar det gjaldt at borde en Skude.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Naar Ilingen tykned og Sneekavet drev, –
		Saa ud med Skjægten, – i Seilet et Rev, –
		Saa foer de for Veirets Vinger.
	40	De vidste hver Rende, trang eller bred,
		De kjendte hver Baae langt af Led,
		Og Skuden i Havn de bringer.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De skreg af Livsmod i Stormens Brag;
		Og bar det imod, saa Slag for Slag
	45	De slog til Baaden var fremme;
		Men sloges de gjerne mod Brott og Brand,
		Saa sloges de ligesaa gjerne iland;
		«Desværre», sa’e Folk derhjemme.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

71.



	50	I slig en Udhavn, veed man jo nok,
		Ligger som tidest en talrig Flok
		Af fremmede Skibe for Anker.
		Snart staar en Kuling fra urette Kant,

		Snart er der Skade paa Seil og Vant,
	55	Snart er der grisne Planker.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men saa er der Liv i den lille Bugt!
		Inde paa Vangen gaar Dandsens Flugt
		Med Fløiter og Klarinetter.
		Danskens Viser og Russens Sang,
	60	Engelsk Hornp{ <...> }ipe og fransk Cancan
		Broget sig sammen fletter.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De Tre, jeg nævnte, var stundom med;
		Men da var der Fare for Lagets Fred.
		Jeg vil ikke Grunden granske;
	65	Nok er det, det gik som et sikkert Ord,
		At naar sine stærkeste Eder de svor,
		Saa laa der paa Havnen Danske.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Engang en Sommer løb ind en Brig
		Med rankest Reisning og smekker Rig,
	70	Og med Danebrogsflag fra Stangen.
		Djervere Gutter var sjelden seet,
		End de, som reved fra Raaen let,
		Da Briggen stak ind om Tangen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

72.

		Næste Kvæld var der Dands og Spil,
	75	Næste Nat gik der blodigt til, –
		For den Nat var de Tre i Laget.
		Danskerne banded, de Norske skreg;
		Men Ingen seired; og Ingen veg.
		Gjensidig hævdet var Flaget!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	80	De Danske tærged med spottende Ord;
		Men blodige Eder om Gjengjæld svor
		De Tre ved det næste Stævne.
		Saa letted Briggen en vakker Dag;
		Fra Gaflen flommed det fagre Flag.
	85	Det Møde var lang Tid at nævne.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og onde Ord fik de døie, de Tre,
		Fordi de kunde saa ilde sig tee;
		Men den Tale var faafængt baaren.
		Saa gik det en Sommer, og Høsten med;
	90	I Uveir Vinteren lakked og skred,
		Og saa led det udpaa Vaaren.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

73.

		Da kuled det op i vildeste Il
		Med Sneekav og Skodde en Nat i April;
		Det brød paa Baaer og Grunde.
	95	Den Nat var nok Ingen i Havnen til Ro; –
		Da hørtes et Skud, – og saa hørtes to; –
		Det kom fra de ydre Sunde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ved Varden samled sig Gammel og Ung;
		Men Havskodden vælted sig tyk og tung;
	100	Der var ikke Sjø at skimte.
		Kun engang, hvor Brottet gik hvidt og gult,
		Det lød som en enkelt Torden hult,
		Og de saa noget Rødt at glimte.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da letted Skodden og Solen randt.
	105	Det var som om Bølgerne røg og brandt,
		Der de dukked hverandre i Hasten.
		Men midt i Brændingen laa en Brig
		Med rankest Reisning og smekker Rig,
		Og med Danebrogsflag fra Masten.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	110	Det Flag, som stolt har viftet paa Val,
		Det slog nu Luften som Nødsignal! –
		Der var ikke Tid at vende;
		Og Seilet bakked og Ankeret faldt;
		Det var om Liv eller Død det gjaldt
	115	I næste Minut kanhænde.

74.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Oppe ved Varden de Gamle holdt Raad:
		«Er dette Veir for en aaben Baad?»
		«Gaar ikke Sjøen for vældigt?»
		Men alle klaged med enig Mund:
	120	«At det er Danske, som slig gaar til Grunde,
		Det tykkes os mest uheldigt.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Over fra dem har vor Føde vi faat,
		Sammen med dem har vi smuglet saa smaat;
		Vi har mangt et Almindings-Minde.»
	125	※Saa Klagen lød i de Gamles Ring;
		Men de Tre i Baaden af Livsmod skreg; –
		Saa var de ombord, – havde seiret.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Sjøen gik sort, som flommende Muld;
		Uveirssolen gav Rødt og Guld;
	130	Det tykned og gnistred om Vraget.
		Det var som de tydske Farver tre –
		De rakk sig fra Luvart, de spratt i Læ,
		De bed efter Dannebrogsflaget.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

75.

		Da voxte Stævnet til Leg paa Val;
	135	Der bævred ei længere Nødsignal
		Ombord i den danske Skude. –
		De Tre, som kom, var med Farvandet kjendt;
		Nu Ankeret kappet og Bougen vendt, –
		Saa lændses for alle Klude.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	140	Det bar fra Land mellem Skjær og Grund.
		Snart ligger Briggen i Øresund,
		Og rider imag for Anker.
		Men Lodserne fra den norske Strand,
		De fik sin Hyre, – de sloges iland, –
	145	Men foer hjem i alleslags Tanker.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog, havde de bedre Lærdom kjendt,
		De havde nok sagt som saa omtrent:
		«Fortæl til de tydske Stormænd,
		At maa I for Dannebrogsdugen slaa’s,
	150	I faar vel en Haandsrækning oppe fra os, –
		Men først fra de norske Nor˹d˺mænd!

Tilbake til innholdsliste

※ [HIS: Tilføyelsen står nederst på siden, under diktets avslutning]

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men de Tre, de sagde nok ingen Ting, –
		For de var ikke der at finde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog, ud fra Odden der skar en Baad;
		Rappere den, end de Gamles Raad,
	5	Der den brød sig en Vei mod Veiret!
		Stundom den dukked, stundom den steg;

Tilbake til innholdsliste

25. Sang for Universitetet paa dets halv- hundredeaarige Stiftelsesdag.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der drog en disig Dæmring over Fjeldet;
		Den bar det Bud: Snart Mørkets Magt er fældet.
		Men Folket saa i Drømme
		Et fjernt Morganasyn,
	5	Et Slot med Spir og Tinde
		Høit over Aasens Bryn.
		Over Hav maa dog Snekken fare,
		For at naa til det solskinsklare
		Tankens Slot.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	Dog hist og her imellem mørke Graner
		De vise Mænd har Syn, hvor Folket aner;
		Den lange Fimbulsvinter
		Med Drømmes Døs forsvandt, –
		Da var det Norges Majdag
	15	Lys over Landet randt:
		Fagrest Syn var at see paa Fjeldet, –
		Der laa og lyste i Straalevældet
		Tankens Slot.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

77.

		Ja, det var Folkedrømmen, livsensbundet,
	20	Med Folkesind og Idrætshænder grundet!
		Saa reistes frit et Lidskjalf
		Paa Borgens høie Tind,
		Og Odins kloge Fugle
		Fløi derfra ud og ind.
	25	Bygger Aanden dog end ihærdigt,
		Aldrig saa du paa Jorden færdigt
		Tankens Slot.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det er som Kirken, reist af Stridsmænd bolde;
		Hvad Dagen bygger, bryder Nattens Trolde.
	30	Op da, du unge Fylking, –
		Staae tro paa Nattevagt,
		Op værg om Tempelhallen,
		Med Lysets Aand i Pagt.
		Engang taarner sig Spir og Tinde
	35	Da skal Søiler og Buer binde
		Tankens Slot.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hil da vort Lidskjalf, Sædet i det Høie,
		Med Langsynsvidder for det stærke Øie.
		Derfra er Broer spændte,
	40	Som aldrig brydes af,
		Vidt over Rummets Ørken
		Og over Tidens Hav.
		Derfra vidnes skal lydt for Jorden:
		Fagert bygget staar høit i Norden
	45	Tankens Slot.

Tilbake til innholdsliste

26. Forviklinger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der stod i en Have et Æbletræ;
		Det var dryssende hvidt af Blomstersnee.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der fløi i Haven en liden Bi;
		En Æbleblomst den forelsked sig i.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Saa misted de Begge sin Hjertero;
		Men saa forloved de sig, de To. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Bien fløi vidt paa sin Sommerfart; –
		Da hjem den vendte, var Blomsten kart.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Bien sørged og Karten led;
	10	Men det var nu Intet at gjøre ved.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Tæt under Træet i Murens Grus
		Leved en liden men dydig Mus.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I Løndom den sukked: Du Kart saa fin,
		Min Kjælder var Himlen, hvis Du var min! –

79.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	15	Den trofaste Bi gik atter paa Flugt; –
		Da hjem den vendte, var Karten Frugt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Bien sørged og Frugten led;
		Men det var nu Intet at gjøre ved.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Tæt under Tagskjægget hang, som en Kurv
	20	Et Fuglerede, der boed en Spurv.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I Løndom den sukked: Du Frugt saa fin,
		Mit Rede var Himlen, hvis Du var min.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og Bien sørged og Frugten led,
		Og Musen kjæmped og Spurven stred.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Men Alt gik saa stilt; der fik Ingen Besked; –
		Den Ting var jo Intet at gjøre ved.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa trillede Frugten fra Grenen og sprak, –
		Og Musen blev død i et halvkvalt Ak!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og Spurven blev ligervis; – i sit Skjul
	30	Man fandt ham da Kornstangen reistes til Jul.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da Bien var fri, stod nøgen hver Hæk,
		Og alle Sommerens Blomster var væk.

80.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og saa gik den i Kuben; – der Fred den fandt,
		Og døde omsider som Voxfabrikant. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	35	See, al denne Jammer og Nød var spart,
		Var Bien bleven Mus, da Blomsten blev Kart.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og Alt kunde endt saa 2. smukt og saa 1. godt ,
		Var Musen bleven Spurv, da Karten blev Frugt.

Tilbake til innholdsliste

27. Paa Akershus.※

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Sommernattens Slør med milde
		Folder sig om Jorden spænder;
		Enkle Stjerner, store, stille,
		Blege bagom Skodden brænder.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Fjorden letter nu sit trange
		Bryst med dump og dæmped Stemme.
		Hør, det er som Barndomssange,
		Dem En aldrig rett kan glemme.

81.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Gamle Akershus ser roligt
	10	Gjennem Taagen over Sjøen;
		Stundom nikker han fortroligt,
		Tykkes mig, mod Hovedøen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Akershus, den gamle Hvide,
		Staar saavisst i stærke Drømme;
	15	Sikkert styrer han med stride
		Aareslag mod Mindets Strømme.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja – de gjæster ham, de svundne
		Blodværksmænd fra mørke Tider;
		Linombundne, floromvundne
	20	Gjennem Hallen stilt de skrider.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og se, der –, jeg ser og gruer,
		Snart i Brand og snart i Frysning –
		Bag de høie Salsvinduer
		Dirrer der en blaalig Lysning.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Hvem er han, hin høie Ridder
		Med den røde Glod i Øiet, –
		Han, som stur i Salen sidder,
		I sin Stol fremoverbøiet?

82.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja forvist! Kong Kristjern er det!
	30	Panden skrukket, Kinden gusten, –
		Haanden famler efter Sværdet,
		Slidren er af Blodskvætt rusten.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Lig en gravlagt Storheds Minde,
		Fyrstefager end at skue,
	35	I Karnappet staar en Kvinde;
		Det er vist Knut Alfsøns Frue.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Danske Flaaden er i Fjorden;
		Hendes Husbond gik at værne
		Værgeløs om Fædrejorden, –
	40	Kom som Gjæst til Gyldenstjerne.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Liglagt ror de ham tilstrande
		Uden Sang og uden Kjerte; –
		Hugget i Knut Alfsøns Pande
		Var et Hug i Norges Hjerte.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	45	Se den bundne Mand i Kaaben.
		Let, jeg tænker, Navnet gjættes; –
		Hundred Hærmænd under Vaaben, –
		Herluf Hyttefad skal rettes.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

83.

		Baal er reist i Ormegaarden;
	50	Blodet blommer Dødninglinet;
		Fire Svende staar ved Baaren, –
		Kristjern glytter bag Gardinet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Rige Frihedsmand, som strøde
		For dit Folk i Døden Roser!
	55	Mer end Kirkevirak søde
		Blodrøg, som fra Baalet oser!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Martyrblod med Sædens Kræfter, –
		Sæd fra Norges Ulivs Saardag,
		Som trehundred Aar derefter
	60	Spratt ved Ejdsvolds Værk en Vaardag!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og se der –! Nei, undaf gled det,
		Thi «Løs af» det lød fra Vagten; –
		Akershus har Aandeklædet
		Byttet bort mod Hverdagsdragten.

Tilbake til innholdsliste

28. Med en Vandlilje.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Se, Marie, hvad jeg bringer;
		Blomsten med de hvide Vinger.
		Paa de stille Strømme baaren
		Svam den drømmetung i Vaaren.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Vil Du den til Livet vie,
		Fast den ved dit Bryst, Marie;
		Bag dens Blade da sig dølge
		Vil en mindre stille Bølge.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vogt Dig, Barn, for Tjernets Strømme.
	10	Farligt, farligt der at drømme!
		Nøkken lader som han sover; –
		Liljer leger ovenover.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Barn, din Barm er Tjernets Strømme.
		Farligt, farligt der at drømme; – –
	15	Aa, jeg ved nok, at igrunden
		Lurer der en Nøkke paa Bunden!

Tilbake til innholdsliste

29. Bergmanden.※

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Bergvægg, brist med Larm og Brag
		For mit tunge Hammerslag;
		Nedad maa jeg Vejen bane –
		Mod det Maal, jeg kun tør ane.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Dybt i Fjellets stille Natt
		Vinker mig den rige Skatt,
		Diamant og Ædelstene
		Mellem Guldets lyse Grene.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og i Dybet er den Fred, –
	10	Fred og Natt fra Evighed; –
		Bryd mig Vejen, tunge Hammer,
		Til Naturens Hjertekammer!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Engang sad som Gut jeg glad
		Under Himlens Stjernerad,
	15	Traadte Vaarens Blomsterveje,
		Havde Himlens Fred i Eje.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men jeg glemte Vaarens Pragt
		I den midnattsmørke Schakt,
		Glemte ˹liens løv˺ Fuglens glade Sange
	20	Dybt i Grubens Tempelgange.

86.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dengang først jeg steg herind,
		Tænkte jeg med barnligt Sind:
		Dybets Aander skal mig raade
		Livets endeløse Gaade. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	End har ingen Aand mig lært,
		Hvad mig tykkedes saa sært;
		End er ingen Straale runden,
		Som kan lyse op fra Grunden.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Har jeg feilet? Fører ei
	30	Frem til Klarhed denne Vei?
		Lyset blinder jo mit Øje,
		Hvis jeg søger i det Høje.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nei, i Dybet maa jeg ned;
		Der er Fred fra Evighed; –
	35	Bryd mig Veien, tunge Hammer
		Til Naturen Hjertekammer! – –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hammerslag paa Hammerslag
		Indtil Livets sidste Dag.
		Ingen Morgenstraale skinner,
	40	Ingen Haabets Sol oprinder.

Tilbake til innholdsliste

30. Lysrædd.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dengang jeg gik i Skolen,
		Var Mod nok i mit Sind, –
		At sige, saalænge til Solen
		Gik under bag Bergets Tind.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Men sænkte sig Nattens Skygge
		Udover Aas og Myr,
		Da gjæsted mig Spøgelser stygge
		Fra Sagn og fra Eventyr.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og hvis jeg lukked Øjet,
	10	Da drømte jeg saamangt,
		Og alt mit Mod var fløjet,
		Gud vide maa hvorlangt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu er der en Forandring
		Med Alting i mit Sind;
	15	Nu gaar mit Mod paa Vandring
		Ved Morgensolens Skin.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu er det Dagens Trolde,
		Nu er det Livets Larm,
		Som drysser alle de kolde
	20	Rædsler i min Barm.

88.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg gjemmer mig under Fligen
		Af Nattens Skræmselsslør;
		Da vaagner al min Higen
		Saa ørnedjerv som før.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Da trodser jeg Hav og Flammer,
		Jeg sejler som Falk i Sky,
		Jeg glemmer Angst og Jammer –
		Til næste Morgengry.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men fattes mig Nattens Foerværk,
	30	Jeg veed ej mit arme Raad; –
		Ja, øver jeg engang et Storværk,
		Saa blir det en Mørkets Daad.

Tilbake til innholdsliste

31. Fra Sangertoget.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

1.

Langs Leden.

89.

90.

91.

		Frem gjennem Holmernes Række,
		Den dejlige skinnende Dag,
		Damper vor stolte Snekke,
		Pyntet med hundrede Flag.

	5	Ungdommens Sang inden Borde,
		Jubel fra Bryst og Mund,
		Vælter sig vidt over Fjorde,
		Fylder de trange Sund.

		Fremmest i Stavnen klinger
	10	Hornets og Tubaens Slag;
		Kirkeklokkerne ringer, –
		Dem hører ej Strilen idag.

		Han hører ej Klokker kime,
		Han glemmer sin Salmebog,
	15	Han glemmer ˹højmessens˺ Sabbatens Time
		For Sangernes Søndagstog.

		Men, tro mig, som der han sidder
		Og undres og stirrer ud
		Over de tonende Vidder, –
	20	Han er ikke langt fra Gud.

		Han skjønner ej Togets Tanke,
		Ved ej, hvad slig Færd har voldt, –
		Men kjender nok Blodet banke
		I Vexling snart varmt, snart koldt.

	25	Han letter sig fra sin Tue
		Derborte paa Næssets Knatt,
		Og Sangeren svinger sin Hue,
		Og Strilen tar til sin Hatt.

		Gjennem Leden skaldet og nøgen
	30	Vi stryger paa Rullinger blaa;
		Han sidder og ser efter Røgen
		Saa langt, som Øjet kan naa.

		Vi flyver med flagrende Faner,
		Vi synger os fuglefri;
	35	Han sidder igjen og aner:
		Nu strøg noget S˹t˺ort forbi.

		Vi ˹stævner˺ straaler til straalende Fester
		Med Blomster og Lampeskjær;
		Han kjender ej andre Gjæster,
	40	End Alvorets tause Hær.

		Og dog, lad det aldrig Dig nage,
		Du hindred hans Kirkegang;
		Vist tog han fra Mødet tilbage
		En Afglands af Lys og Sang. –

	45	Se, slig skal vi Brødre, vi Unge,
		Paa Livsfærden festlig og rig,
		Vidne med vækkende Tunge
		Langs Leden i Bugt og Vik.

		Der er ej saa taus en Hule,
	50	Lidt Gjenklang ejer den jo;
		Vi er som de sjungende Fugle
		Med Frøkorn i Næbb og Klo.

		Hvorhelst end Vingerne stryger,
		Langs Fjeldtop, som lavt over Fjord,
	55	Et Frøkorn fra Flokken fyger
		Til Trivsel i længtende Jord.

Tilbake til innholdsliste

32. Ved Studentersamfundets Fest paa sin halvhundredeaarige Stiftelsesdag.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

92.

		Vort Samfund har en Saga
		Lig Norges Sønner flest:
		I Ringhed blev det fostret,
		Og Nød var daglig Gjæst: –
	5	Det stred, som Nor˹d˺mand strider,
		For Liv sin længste Dag, –
		Med Selvhjælps Styrkebelte,
		Under fattigt Tag.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vort Samfund har en Saga
	10	Hver Normands Saga lig:
		Det ejer Mindeguldet,
		Erindringsskatten rig,
		I Friheds Morgen fostret,
		I Storvæ˹r˺kstider døbt. –
	15	I Folketankens Billed
		Meislet ud og støbt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da Frihedskraften flommed
		Rundt Land i vildest Trods,
		Hvor smulmed Aand og Arme
	20	Ubændigt, som blandt os?
		Men da saa Klarheds Dæmring
		Forjog den vilde Rus,
		Faldt og det første Dagskjær
		Paa Studentens Hus.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

93.

	25	Gaa foran! Det er Kravet.
		Gaa foran al din Tid!
		Gaa foran, hvor det gjælder,
		I Norges Ungdoms Strid!
		Skjønt femtiaarig Gubbe,
	30	Du er jo ung endnu, –
		Du har af Iduns Æbler
		Tusind fagre, Du!

Tilbake til innholdsliste

33. En Broder i Nød!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu samler sig om Tyras Borg, –
		Kan hænde, sidste Gang, –
		Et Folk i Nød, et Folk i Sorg,
		Med Flaget halvt paa Stang.
	5	Forladt, forladt paa Farens Dag,
		Forladt i Stridens Stund!
		Var saadan ment det Nævetag,
		Der loved godt for Nordens Sag
		I Axelstad og Lund?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

94.

	10	Det Ord, der flød, som om det kom
		Fra Hjertet lige hid,
		Det var da kun en Fraseflom, –
		Og nu er Tørkens Tid!
		Det Træ, som Blomstringsløfter gav
	15	I Festens Solskinsvæld,
		Det staar, af Stormen kvistet af,
		Som Kors paa Nordens Ungdoms Grav,
		Den første Alvorskveld.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det var da Løgn i Gildeskrud,
	20	Kun giftigt Judaskys,
		Hvad Norges Sønner jubled ud
		Ved Sundets Strande nys!
		Hvad taltes mellem Drot og Drot
		Ved sidste Kongefærd?
	25	O, legtes om igjen da blot
		Kong Gustavs Leg paa Stokholms Slot
		Med Karl den Tolvtes Sv{e}ærd!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

95.

		Et Folk i Sorg, paa Dødsens Tog
		Af hver en Ven forladt, –
	30	Saa ender Danmarks Sagabog; –
		Hvo har dens Finis sat?
		Hvo taalte tamt, den slutted slig:
		Og tydsk blev Tyras Vold,
		Mens Dan˹n˺ebrogs forrevne Flig
	35	Slog om den sidste Danskes Lig
		Sit Rosenlagens Fold.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men Du, min frelste norske Broer,
		Som staar paa fredlyst Grund
		I Kraft af Løftets fagre Ord,
	40	Forglemt i Stridens Stund, –
		Stryg Du paa Flugt fra Fædrestavn,
		Jag over Havets Hvælv;
		Gaa Glemselsgang fra Havn til Havn,
		Og list Dig til et fremmed Navn,
	45	Og gjem Dig for Dig selv!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

96.

		Hvert Stormsuk, som i Norge gaar
		Langs Li fra Danmarks Hav,
		Dig spørgende med Rædsel slaar:
		Min Broer, hvor blev Du af?
	50	Jeg stred en Livsensstrid for Nord,
		Mit Hjemland blev en Grav,
		Jeg speided over Belt og Fjord
		Forgjæves dine Snekkers Spor;
		Min Broer, hvor blev Du af?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	55	Det var en Drøm. Vaagn stærk og kjæk
		Fra Folkesøvn til Daad!
		En Broer i Nød! Hver mand paa Dæk!
		Her gjælder rappe Raad!
		End kan det staa i Saga slig:
	60	Dansk, dansk er Tyras Vold!
		End Dan˹n˺ebrogs forrevne Flig
		Kan over Nordens Fremtid rig
		Slaa ud sin røde Fold!

Tilbake til innholdsliste

34. Fredrik VII’s Minde.

Mel.: «Danmark deiligst Vang og Vænge.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

97.

		Dansken staar ved Dannevirke,
		Speider spændt mod Syd;
		Fredriks Hjem er Roskilds Kirke,
		Stængt for Stridens Lyd.
	5	Dansken slaar for Liv og Æren,
		Fredrik kommer ei til Hæren;
		«Jens» om Nordens Grændsestene
		Værge maa alene.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nei, – gaar Blodværk frem af Tvisten
	10	Ved den jydske Grind,
		Reiser Fredrik sig af Kisten,
		Kløver Nattens Vind,
		Suser frem, som Ossians Helte,
		Svingende sit Sværd fra Belte:
	15	«Fremad, Børn, til Kamp for Æren:
		Fredrik er i Hæren!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

98.

		Thi han lever stærk i Mindet,
		Danmarks danske Drot, –
		Kongemod i Folkesindet
	20	Vidner det saa godt.
		Derfor frem til Sandhedsseiren;
		Fredrik er i Danskeleiren; –
		Tydsken, Slaven ˹Venden˺ og Kroaten
		Slaar ei Landsoldaten!

Tilbake til innholdsliste

35. Paa Vidderne.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

99.

100.

101.

		Nu Skræppen over Ryggen slængt,
		Og Riflen ladt i Haand,
		Og Spjeldet lukt og Døren stængt
		Med Tap og Vidjevaand;
	5	Saa indom til min gamle Moer
		I Stuen nærmest ved, –
		Et Haandslag til Farvel, – et Ord, –
		«Jeg kommer hjem saa snyg jeg foer, –
		Og indtil da – Guds fred!»

	10	Opefter bugtes Veien smal,
		Det bær i Holtet ind;
		Men bag mig ligger Fjord og Dal
		I disigt Maaneskin.
		Jeg fo˹e˺r forbi min Grandes Væg, –
	15	Paa Gaarden var saa stilt;
		Men bortmed Grinden under Hægg
		Det lød som Løv paa Linets Lægg,
		Der ringled let og mildt!

		Der stod hun i det hvide Lin,
	20	Og hilste mig Godkveld;
		Hun var saa væn, hun var saa fin,
		Saa frisk, som Blom paa Fjeld.
		Et Øie lo hun med, og et
		Hun gjøned med saa smaat; –
	25	Jeg lo som hun, og med et Sæt
		Jeg stod ved Grinden ganske tæt, –
		Men da var Øiet vaadt!

		Jeg slog min Arm om hendes Liv,
		Og hun blev rød og bleg;
	30	Jeg kaldte hende for min Viv,
		Og Barmen faldt og steg.
		Jeg svor, at nu – nu var hun min
		Tilbunds, – ei lidt – ei halv t –!
		Hun saa – jeg troer, paa Skoen sin, –
	35	Der ringled Løv paa Bringens Lin:
		Det var, fordi hun skalv!

		Hun bad saa vakkert, og jeg slap,
		Og Spøgen gik som før;
		Men Hjertet mit gik Klap i Klap,
	40	Min Hug var vild og ør; –
		Jeg bad saa vakkert, og hun taug, –
		Vi fulgtes ad, vi to;
		Mig tyktes som det sang i Haug,
		Som Elverfolk og Nøkk og Draug
	45	Indunder Løvet lo!

		Saa bar det opfor Veien smal,
		Det bar i Holtet ind;
		Men nedenfor laa Fjord og Dal
		I disigt Maaneskin.
	50	Jeg sad saa hed, hun sad saa mat
		Tæt udpaa Stupets Kant;
		Vi hvisked i den lumre Nat, –
		Jeg ved ei selv hvor det var fat,
		Men veed min Pande brandt!

	55	Jeg slog min Arm om hendes Liv,
		Hun hvilte paa mit Fang, –
		Saa fæsted jeg min unge Viv,
		Mens Nøkk i natten sang;
		O{g}m Draugen lo, da hun blev min,
	60	Det mindes jeg kun halv; –
		Mig skræmte ingen Vættes Grin, –
		Jeg saa kun hun var ræd og fin,
		Og kjendte hvor hun skalv!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

102.

103.

		Jeg laa i Skardet vendt mod Sør,
	65	Og saa hvor Solen randt;
		Om Dybet laa et Skyggeslør,
		Mens Fond og Jøkler brandt.
		Det røde Hus, min Moers og mit,
		Herovenfra jeg seer;
	70	Der har hun strævt, der har hun stridt,
		Der blev mit Sind saa frisk og frit, –
		Gud ved hvad det blev meer!

		Hun er alt oppe; Røgens Svev
		Jeg tror iveiret slaar,
	75	Paa Blegen ved den hvide Væv
		Det tykkes mig hun gaaer.
		Ja, driv du kun dit vante Stell;
		For det dig signe Gud!
		Hos Renen paa det vilde Fjeld
	80	Jeg henter dig en vakker Fell,
		Og to–tre til min Brud!

		Ja hvor er hun? Hun færdes vist
		I Drømmens spredte Spil.
		Kom Ingenting ihug fra sidst,
	85	Drøm om det, hvis du vil!
		Men er du vaagen, – riv det ud
		Af Mindet, – saa gjør jeg.
		Lid paa du er min væne Brud,
		Væv Lin og sy dit Bryllupsskrud;
	90	{V}Kort er vor Kirkevei!

		Det tykkes tungt at skilles ad,
		Fra den Ens Sjel har kjær; –
		Men Længslen er et Tvætningsbad,
		Til mig den Helse bær.
	95	Her staar jeg som paany besjælt,
		Saa svalt er nu mit Blod; –
		Et Liv, ei halvt – langtmindre helt,
		Et Liv i Synd og Anger delt,
		Jeg træder under Fod!

	100	Hver Mørkets Lyst, hver vild Begjær
		Af Hugen drives ud;
		Jeg er saa frisk, jeg staar saa nær
		Mig selv og nær min Gud!
		Et Syn udover Aas og Fjord,
	105	Udover Furutop, –
		Og saa tilfjelds i Renens Spor; –
		Farvel, min Viv! Gudsfred, min Moer!
		Og nu paa Vidden op!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

104.

105.

		Ibrand staar Skyen lavt i Vest,
	110	Det flammer over Fjeld;
		Men over Dalens sidste Rest
		Sig spænder Taagens Tjeld.
		Tungt var mit Syn og træt min Fod,
		Og tankefuldt mit Sind;
	115	Men udfor Stupet, der jeg stod,
		Laa Lyng og lyste som i Blod,
		Og skalv for Kveldens Vind.

		Jeg brak en Kvist af Lyngens Dusk,
		Og stak den i min Hat;
	120	Tæt bag mig stod en fattig Busk,
		Der laa jeg lunt den Nat.
		Og Tanker gik og Tanker kom,
		Som Folk paa Kirkesti;
		De flokked sig og saa sig om,
	125	De satte Ret og de holdt Dom,
		Og skred saa stilt forbi.

		Var jeg Dig nær i denne Stund,
		Du Blom, igaar jeg brak, –
		Jeg lagde mig som trofast Hund
	130	For Sømmen af din Stak.
		Jeg svam i dine Øine ind,
		Der tvætted jeg min Sjæl;
		Det Trold, som hexebandt mit Sind
		Igaarkveld ved din Faders Grind,
	135	Jeg slog med Spot ihjæl!

		Op sprang jeg sejersvarm og bad
		En vinget Bøn til Gud
		Om Sol paa alle Dages Rad
		For dig, min lyse Brud!
	140	Dog nei, til det jeg er for stærk,
		Til det jeg er for ung;
		Jeg veed og vil et bedre Værk,
		Og derfor, Gud, min Bøn dig mærk:
		Gjør hendes Livssti tung!

	145	Stem Elven op hvorhelst hun gaar,
		Gjør Kloppen smal og glat,
		Lad Urden gnage Foden saar,
		Gjør Sæterveien brat;
		Jeg løfter hende høit paa Arm
	150	Igjennem stridest Flom;
		Jeg bænker hende ved min Barm, –
		Frist der at volde hende Harm,
		Det vil vi strides om!

106.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

107.

		Langveis sørfra er han kommen,
	155	Kommen over brede Vande;
		Tause Tanker ligger som en
		Nordlysbrydning om hans Pande.

		Graaden leger i hans Latter,
		Læben taler, naar den tier;
	160	Men om hvad? Jeg bedre fatter
		Vindens Kvad i Lund og Lier.

		Jeg er ræd hans kolde Øie,
		Har saa lidt dets Dybde fundet,
		Som det sortblaa Tjerns af høie
	165	Jøklers Barme født og bundet.

		Tunge Tankefugle stryger
		Lavt og langsomt over Speilet;
		Snart igjen i Raak det fyger, –
		Berg dig da, – tildæks med Seilet!

	170	Midtpaa Vidderne vi mødtes,
		Jeg med Rifle, han med Hunde;
		Mellem os et Forbund fødtes,
		Som jeg brød, ifald jeg kunde.

		Hvorfor har hos ham jeg tøvet?
	175	Tidt jeg gad mig fra ham skille;
		Nu jeg troer, han har mig røvet
		Selve Evnen til at ville!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

108.

		«Hvorfor længter du om Kvælden
		Nedad til <...> din Moders Stue;
	180	Sov du bedre under Felden,
		End paa Viddens brune Tue?»

		Hjemme sad paa Sengestokken
		Gamle Moer med mig og Katten,
		Spandt og sang, til Drømmeflokken
	185	Bar mig ud til Leg i Natten.

		«Drømme, drømme, – hvorfor drømme?
		Tro mig, Dagens Daad er bedre!
		Bedre Livets Støp at tømme,
		End en Blund blandt fældte Fædre!»

	190	«Over Vidden flyger Renen;
		Efter den i Vind og Væde! –
		Bedre det, end bryde Stenen
		Op af fattig Jord dernede!»

		Men jeg hører Klokken ringe
	195	Op fra Kirken udpaa Tangen!
		«Lad det ringe, lad det klinge,
		Bedre Klang har Fossesangen!»

		Gamle moer og hun til Kirke
		Gaar med Bogen svøbt i Klædet.
	200	«Tro mig, Mand, du bedre virke
		Kan, end slide Kirkeledet!»

		Orglet synger indfor Grinden;
		Der er Lys ved Atertavlen.
		«Bedre synger Storm om Tinden,
	205	Bedre skinner Sol paa Skavlen!»

		Nu, saa kom! I Veir og Væde
		Over Viddens hvide Bølge!
		Lad saa Kirkestien træde
		Hvo som vil, – jeg slaar ei Følge!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

109.

110.

	210	Høsten kommer; hør den sidste
		Bølings Bjelder under Aasen!
		Viddens Frihed maa den miste,
		Faar igjen et Liv – paa Baasen!

		Snart er Vintrens Tæpper hængte
	215	Foldrigt udfor Stupets Vægge;
		Snart er alle Stier stængte, –
		Hjemad maa jeg Veien lægge.

		Hjemad? Har da der jeg hjemme,
		Hvor min Hug ei længer færdes?
	220	Han har længst mig lært at glemme,
		Selv jeg lærte mig at hærdes.

		Dagens Daad har intet Mærke,
		Slig som den dernede drives;
		Her blev mine Tanker stærke,
	225	Kun paa Vidden kan jeg trives.

		I den øde Sæterstue
		Al min rige Fangst jeg sanker;
		Der er Krak og der er Grue,
		Friluftsliv for mine Tanker.

	230	Der er Vættespil i Natten;
		Kløgtig Skytte Faren vejrer.
		Han har skjænkt mig Tryllehatten;
		Jeg kan fristes, men jeg sejrer!

		Vinterliv paa vilde Vidder
	235	Sætter Staal i veke Tanker, –
		Intet Sagn om Fuglekvidder
		Sygt igjennem Aaren banker.

		Er til Vaar i Staal jeg drevet,
		Henter jeg de To fra Dalen, –
	240	Løfter dem fra Hverdagsstrævet,
		Bænker dem i Høifjeldssalen,

		Lærer dem min nye Visdom,
		Lokker Latter over Hjemmet;
		Snart er Livet paa de isom-
	245	spændte Vidder dem ei fremmed.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

111.

		Her jeg sad i lange Uger, –
		Kan ei Eensomheden bære;
		Mindekrigen Kraften sluger,
		Nedad maa jeg til de Kjære.

	250	Kun en Dag, og saa jeg stiger
		Op igjen fra Moer og hende, –
		Op til mine høie Riger,
		Som til Vaar skal rumme Trende.

		Ud jeg maa! – Hu, Sneen fyger!
	255	Lidt forsent jeg mig betænkte.
		Vintervejr langs Vidden stryger, –
		Nu er alle Stier stængte.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

112.

113.

114.

		Uger gik og jeg vandt mig selv,
		Min Hjemvee kom aldrig tilorde;
	260	Under Isklædets Folder laa Bæk og Elv,
		Maanen stod rund over Fondens Hvælv,
		Og Stjernerne tindred sig store.

		For frisk jeg var til at sidde stur
		I Stuen da Dagen hælded;
	265	Saa lidt som min Tanke jeg trives i Bur,
		Over Vidden jeg jog, til den styrtende Urd
		Standsed mig yderst paa Fjeldet.

		I det gabende Dyb laa Dalen stilt;
		Da toned det ude paa Tangen –!
	270	Jeg lytted –, det lød baade lindt og mildt;
		Hvor hørte jeg før den Slaatten blev spildt –?
		Da kjendte jeg Klokkeklangen!

		De ringede Julens Høitid ind
		Med de gamle hjemlige Klokker.
	275	Det lyser bagved min Grandes Grind,
		Fra min Moders Stue gaar ud et Skin,
		Som sælsomt mig maner og lokker.

		Hjemmet med alt sit fattige Liv
		Blev en Saga med Billeder rige!
	280	Heroppe laa Fjeldvidden stor og stiv,
		Dernede havde jeg Moer og Viv, –
		Til dem jeg maatte vel hige.

		Da lo det bag mig saa kort og tørt;
		Det var den fremmede Skytte.
	285	Han havde min ordløse Tanke hørt:
		«Mig synes min unge Ven er rørt, –
		Ak ja, den hjemlige Hytte!»

		Og atter jeg stod med staalsat Arm,
		Og kjendte jeg var den Stærke;
	290	Viddernes Luftning kjølte min Barm,
		Aldrig den mere skal banke sig varm
		For et vinkende Julemærke!

		Da lyste det op om Tun og Tag
		Udfor min Moders Stue;
	295	Først var det som dæmrende Vinterdag,
		Saa rulled sig Røgen i tunge Lag,
		Og saa kom den røde Lue.

		Det lyste, det brændte, det knak i Grus;
		Af Kvide jeg skreg i Natten;
	300	Men Skytten trøsted: «Hvi saa konfus?
		Det brænder jo, bare det gamle Hus,
		Med Juleøllet og Katten!»

		Han talte saa klogt i al min Nød,
		At fast mig voldtes en Gysning;
	305	Han viste, hvor virksomt Luens Glød
		Over i Maanens Streiflys flød
		Til en sammensat Natbelysning.

		Han kikked gjennem den hule Haand
		Til Vinding for Perspektivet;
	310	Da toned en Sang over Fjeld og Fond,
		Da skjønte jeg grant, min Moders Aand
		I Englenes Vold var givet:

		«Stille du stelled, stille du led,
		Stille du vandred i Vrimlen;
	315	Saa lempeligt bærer vi dig afsted
		Høit over Vidden til Lys og Fred,
		Til Julekvældsglæde i Himlen!»

		Borte var Skytten, og Maanen dækt;
		I Blodet var Brand og Frysning, –
	320	Over Vidden til jeg bar min Kvides Vægt, – –
		Men det kan ikke nægtes, der var Effekt
		I den dobbelte Natbelysning!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

115.

116.

117.

		Midsommerdagen laa som bedst
		Og dirred hed over Heien;
	325	Klokkerne ringed til Bryllupsfest,
		Dybt dernede foer Folk tilhest
		Langsefter Alfarveien.

		De skjød fra min Grandes Laavebro,
		Der var Bjerkebusker ved Grinden,
	330	Paa Tunet var folksomt nok, kan du tro;
		Men jeg laa yderst paa Stupet og lo,
		Mens Taarerne brandt i Vinden.

		Det var som jeg hørte gjønende Stev
		Og tankehvas Latter at runge,
	335	Mig syntes et Spottekvad op mod mig drev;
		Jeg laa over Stupet; i Lyngen jeg rev,
		Og bed i min egen Tunge.

		Afgaarde de red i stadselig Flok,
		Bruden sad rank i Sadlen,
	340	Sidt over Lændene svam hendes Lok, –
		Den glittred, den lyste, – jeg kjendte den nok
		Fra den sidste Kveldstund i Dalen.

		Over Bækken red hun Skridt for Skridt
		Tæt indved Brudgommens Side. –
	345	Da havde jeg sørget mit Hjerte frit,
		Tilende havde jeg Kampen stridt,
		Jeg havde ikke Mere at lide.

		Jeg stod for Stupet med staalsat Aand
		Og høit over Sommerlivet.
	350	To { <...> }oget saa ud som et blinkende Baand, –
		Jeg holdt for Øiet den hule Haand
		Til Vinding for Perspektivet.

		Den flagrende Skaut, det skinnende Lin,
		Og Mændenes Kofter røde,
	355	Kirken med Vigselens Himmelvin,
		Bruden, den Fagre, som engang var min,
		Og Lykken, som fra mig døde, –

		Det alt tilhobe jeg stod og saa
		Oppe fra Livets Vidder;
	360	Et høiere Lys over Synet laa, –
		Men see, det kan nu Ingen forstaa,
		Som nede i Sværmen sidder.

		Da lo det bagved mig kort og tørt,
		Det var den fremmede Skytte:
	365	«Kammerat, efter det jeg nu har hørt,
		Jeg seer jeg forgjæves har Skræppen snørt, –
		Her er jeg til ingen Nytte!»

		Nei, nu er jeg Mand for at hjælpe mig selv,
		Men Tak for din gode Mening;
	370	Det flommer ei længer i Aarens Elv,
		Og jeg tror jeg mærker i Bringens Hvælv
		Alleslags Tegn til Forstening.

		Den sidste styrkende Saft jeg drak;
		Ei længer paa Vidden jeg fryser;
	375	Mit Seil gik under, mit Livstræ knak, –
		Men see, hvor smukt hendes røde Stak
		Mellem Bjerkestammerne lyser.

		Det gaar i Galop, men see, der blev
		De borte ved Kirkesvingen.
	380	Mit væneste Minde, i Lykke lev!
		Nu bytted jeg bort mit sidste Stev
		For et høiere Syn paa Tingen.

		Nu er jeg staalsat, jeg følger det Bud,
		Der byder i Høiden at vandre!
	385	Mit Lavlandsliv har jeg levet ud;
		Heroppe paa Vidden er Frihed og Gud,
		Dernede famler de Andre.

Tilbake til innholdsliste

36. Terje Vigen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der bo’de en underlig graasprængt En
		Paa den yderste, nøgne Ø; –
		Han gjorde visst intet Menneske Meen
		Hverken paa Land eller Sjø;
	5	Dog stundom gnistred hans Øjne stygt, –
		Helst mod uroligt Vejr, –
		Og da mente Folk, at han var forrykt,
		Og da var der Faa, som uden Frygt
		Kom Terje Vigen nær.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	Siden jeg saa ham en enkelt Gang,
		Han laa ved Bryggen med Fisk;
		Hans Haar var hvidt, men han lo og sang
		Og var som en Ungdom frisk.
		Til Pigerne havde han skjemtsomme Ord,
	15	Han spøgte med Byens Børn,
		Han svinged Sydvesten og sprang ombord,
		Saa hejste han Fokken, og hjem han foer
		I Solskin, den gamle Ørn.

119.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu skal jeg fortælle, hvad jeg har hørt
	20	Om Terje fra først til sidst,
		Og skulde det stundom falde lidt tørt,
		Saa er det dog sandt og vist;
		Jeg har det just ej fra hans egen Mund,
		Men vel fra hans nærmeste Kreds, –
	25	Fra dem, som stod hos i hans sidste Stund
		Og lukked hans Øjne til Fredens Blund,
		Da han døde højt opp’i de Treds.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han var i sin Ungdom en vild Krabat,
		Kom tidlig fra Far og Mor,
	30	Og havde alt døjet mangen Dravat
		Som yngste Jungmand ombord.
		Siden han rømte i Amsterdam,
		Men længtes nok hjem tilslut,
		Og kom med «Foreningen», Kaptejn Pram;
	35	Men hjemme var Ingen, som kjendte ham,
		Der rejste som liden Gut.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

120.

		Nu var han voxet sig smuk og stor,
		Og var dertil en velklædt Knægt.
		Men døde var baade Far og Mor,
	40	Og sagtens hans hele Slægt.
		Han stured en Dag, ja kanhænde to, –
		Men saa rysted han Sorgen af.
		Han fandt ej, med Landjorden under sig, Ro;
		Nej, da var det bedre at bygge og bo
	45	Paa det store bølgende Hav.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Et Aar derefter var Terje gift, –
		Det kom nok paa i en Hast.
		Folk mente, han angred paa den Bedrift,
		Som bandt paa et Sæt ham fast.
	50	Saa leved han under sit eget Tag
		En Vinter i Sus og Dus –
		Skjønt Ruderne skinned, som klareste Dag,
		Med smaa Gardiner og Blomster bag,
		I det lille rødmalte Hus.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	55	Da Isen løsned for Lindvejrs Bør,
		Gik Terje med Briggen paa Rejs;
		Om Høsten, da Graagaasen fløj mod Sør,
		Han mødte den undervejs.
		Da faldt som en Vægt paa Matrosens Bryst:
	60	Han kjendte sig stærk og ung,
		Han kom fra Solskinnets lysende Kyst,
		Agter laa Verden med Liv og Lyst, –
		Og for Bougen en Vinter tung.

121.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De ankred, og Kammeraterne gik
	65	Med Landlov til Sus og Dus.
		Han sendte dem endnu et Længselsblik,
		Da han stod ved sit stille Hus.
		Han glytted ind bag det hvide Gardin, –
		Da saa han i Stuen To, –
	70	Hans Kone sad stille og hespled Liin,
		Men i Vuggen laa, frisk og rød og fin,
		En liden Pige og lo.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der sagdes at Terjes Sind med Et
		Fik Alvor fra denne Stund.
	75	Han trælled og sled, og blev aldrig træt
		Af at vugge sit Barn i Blund.
		Om Søndagskvælden, naar Dandsen klang
		Vildt fra den nærmeste Gaard,
		Sine gladeste Viser han hjemme sang,
	80	Mens lille Anna laa paa hans Fang
		Og drog i hans brune Haar.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

122.

		Saa lakked og led det til Krigens Aar
		I Attenhundred og Ni.
		Endnu gaar Sagn om de Trængselskaar,
	85	Som Folket da stedtes i.
		Engelske Krydsere stængte hver Havn,
		I Landet var Misvæxt og Nød,
		Den Fattige sulted, den Rige led Savn,
		To kraftige Arme var Ingen til Gavn,
	90	For Døren stod Hunger og Død.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da stured Terje en Dag eller to,
		Saa rysted han Sorgen af;
		Han mindtes en Kjending, gammel og tro:
		Det store bølgende Hav. –
	95	Der Vester har endnu hans Gjerning Liv
		I Sagnet, som djerveste Daad:
		«Da Vinden kuled lidt mindre stiv,
		Terje Vigen ro’de for Barn og Viv
		Over Havet i aaben Baad!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	100	Den mindste Skjægte, der var at faa,
		Blev valgt til hans Skagensfart.
		Sejl og Mast lod han hjemme staa, –
		Slig tyktes han bedst bevart.
		Han mente nok, Terje, at Baaden bar
	105	Om Sjøen kom lidt paatvers;
		Det jydske Rev var vel svært at gaa klar, –
		Men værre den engelske «Man of war»
		Med Ørneøjne fra Mers.

123.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa gav han sig trøstig Lykken ivold
	110	Og tog til Aarerne hvast.
		Til Fladstrand kom han i god Behold
		Og hented sin dyre Last.
		Gud ved, hans Føring var ikke stor:
		Tre Tønder Byg, det var Alt;
	115	Men Terje kom fra en fattig Jord, –
		Nu havde han Livsens Frelse ombord;
		Det var Hustru og Barn det gjaldt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Tre Nætter og Dage til Toften bandt
		Den stærke modige Mand;
	120	Den fjerde Morgen, da Solen randt,
		Han skimted en taaget Rand.
		Det var ikke flygtende Skyer han saa,
		Det var Fjelde med Tinder og Skar;
		Men højt over alle Aasene laa
	125	Imenæssadlen bred og blaa.
		Da kjendte han, hvor han var.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

124.

		Nær Hjemmet var han; en stakket Tid
		Han holder endnu vel ud!
		Hans Hjerte sig løfted i Tro og Lid,
	130	Han var det nær ved en Bøn til Gud.
		Da var det som Ordet frøs paa hans Mund;
		Han stirred, han tog ikke Fejl, –
		Gjennem Skodden, som letted i samme Stund,
		Han saa en Korvet i Hesnæs Sund
	135	At duve for bakkede Sejl.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Baaden var røbet; der lød et Signal,
		Og det nærmeste Løb var lukt;
		Men Solgangsvinden blafrede skral, –
		Mod Vester gik Terjes Flugt.
	140	Da firte de Jollen fra Rælingens Kant,
		Han hørte Matrosernes Sang, – –
		Med Fødderne stemte han mod Skjægtens Spant
		Han ro’de saa Sjøen fossed og brandt,
		Og Blodet fra Neglerne sprang.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

125.

	145	Gjæslingen kaldes de blinde Skjær
		Lidt østenfor Homborgsund.
		Der bryder det stygt i Paalandsvejr,
		Under to Fod Vand er der Bund.
		Der sprøjter det hvidt, der glittrer det gult,
	150	Selv stilleste Havbliksdag; –
		Men gaar end Dønningen aldrig saa hult,
		Indenfor er der som tidest smult,
		Med brækkede Bølgedrag.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Didind Terje Vigens Skjægte foer
	155	Lig en Pil mellem Braatt og Brand;
		Men bag efter ham, i Kjølvandets Spor,
		Jog Jollen med femten Mand.
		Da var det han skreg gjennem Brændingens Sus
		Til Gud i sin højeste Nød:
	160	«Inderst derinde paa Strandens Grus
		Sidder min Viv ved det fattige Hus,
		Og venter med Barnet paa Brød!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog, højere skreg nok de Femten, end han:
		Som ved Lyngør, saa gik det her.
	165	Lykken er med den engelske Mand
		Paa Rov mellem Norges Skjær.
		Da Terje tørned mod Baaens Top,
		Da skured og Jollen paa Grund;
		Fra Stavnen bød Officeren «Stop!»
	170	Han hæved en Aare med Bladet op
		Og hug den i Skjægtens Bund.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

126.

		Spant og Planker for Hugget brast,
		Sjøen stod ind som en Fos;
		Paa to Fod Vand sank den dyre Last,
	175	Dog sank ikke Terjes Trods.
		Han slog sig gjennem de væbnede Mænd
		Og sprang over Æsingen ud, –
		Han dukked og svømmed og dukked igjen;
		Men Jollen kom løs; hvor han vendte sig hen
	180	Klang Sabler og Rifleskud.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De fisked ham op, han førtes ombord,
		Korvetten gav Sejerssalut;
		Agter paa Hytten, stolt og stor,
		Stod Chefen, en attenaars Gut.
	185	Hans første Batalje gjaldt Terjes Baad,
		Thi knejste han nu saa kjæk;
		Men Terje vidste ej længere Raad, –
		Den stærke Mand laa med Bøn og Graad
		Iknæ paa Korvettens Dæk.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

127.

	190	Han kjøbte med Taarer, de solgte ham Smil,
		De aagred med Spot for Bøn.
		Det kuled fra Øster, tilhavs med Il
		Stod Englands sejrende Søn.
		Da taug Terje Vigen; nu var det gjort,
	195	Nu tog han sin Sorg for sig selv.
		Men de, som ham fanged, fandt sært hvor fort
		Et Noget var ligesom vejret bort
		Fra hans Pandes skyede Hvælv.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han sad i Prisonen i lange Aar,
	200	Der siges, i fulde fem;
		Hans Nakke bøjed sig, graat blev hans Haar
		Af Drømmene om hans Hjem.
		Noget han bar paa, men gav ej Besked, –
		Det var som hans eneste Skat.
	205	Saa kom Attenhundred og Fjorten med Fred;
		De norske Fanger, og Terje med,
		Førtes hjem paa en svensk Fregat.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hjemme ved Bryggen han steg iland
		Med Kongens Patent som Lods;
	210	Men Faa kun kjendte den graasprængte Mand,
		Der rejste som ung Matros.
		Hans Hus var en Fremmeds; hvad der blev af
		De To, – han derinde erfor:
		«Da Manden forlod dem og Ingen dem gav,
	215	Saa fik de til Slutning en fælles Grav
		Af Kommunen i Fattigfolks Jord.» – –

128.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Aarene gik og han røgted sin Dont
		Som Lods paa den yderste Ø;
		Han gjorde vist intet Menneske Ondt,
	220	Hverken paa Land eller Sjø;
		Men stundom gnistred hans Øjne stygt,
		Naar det brød over Baaer og Skjær, –
		Og da mente Folk at han var forrykt,
		Og da var der Faa, som uden Frygt
	225	Kom Terje Vigen nær.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		En Maaneskindskvæld med Paalandsvind
		Kom der Liv i Lodsernes Flok;
		En engelsk Yacht drev mod Kysten ind
		Med revnet Storsejl og Fok.
	230	Fra Fortoppen sendte det røde Flag
		Et Nødskrig foruden Ord.
		Lidt indenfor gik der en Baad over Stag,
		Den vandt sig mod Uvejret Slag for Slag,
		Og Lodsen stod stout ombord.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

129.

	235	Han tyktes saa tryg, den graasprængte Mand;
		Lig en Kjæmpe i Rattet han greb; –
		Yachten lystred, stod atter fra Land,
		Og Baaden svam efter paa Slæb.
		Lorden, med Lady og Barn i Arm,
	240	Kom agter, han tog til sin Hat:
		«Jeg gjør Dig saa rig, som Du nu er arm,
		Hvis frelste Du bær os af Brændingens Larm» –
		Men lodsen slap Roer og Rat.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han hvidned om Kinden, det lo om hans Mund,
	245	Lig et Smil, der omsider faar Magt.
		Indover bar det, og højt paa Grund
		Stod Lordens prægtige Yacht.
		«Den svigted Kommando! I Baadene ned!
		Mylord og Mylady med mig!
	250	Den slaar sig i Splinter, – jeg ved Besked –
		Men indenfor ligger den trygge Led;
		Mit Kjølspor skal vise jer Vej!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Morilden brændte der Skjægten fløj
		Mod Land med sin dyre Last.
	255	Agter stod Lodsen, stærk og høj,
		Hans Øje var vildt og hvast.
		Han skotted i Læ mod Gjæslingens Top,
		Og til Luvart mod Hesnæs Sund;
		Da slap han Roer og Stagsejlstrop,
	260	Han svinged en Aare med Bladet op
		Og hug den i Baadens Bund.

130.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ind stod Sjøen med skumhvidt Sprøjt – –
		Der raste paa Vraget en Strid –;
		Men Moderen løfted sin Datter højt
	265	Paa Armen, af Rædsel hvid.
		«Anna, mit Barn!» hun skreg i sin Vee;
		Da bævred den graasprængte Mand;
		Han fatted om Skjødet, drev Roret i Læ,
		Og Baaden var fast som en Fugl at see,
	270	Slig foer den i Braatt og Brand.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Den tørned, de sank; men Havet var smult
		Derindenfor Brændingens Kreds;
		Opover rak sig en Langgrund skjult,
		Der stod de i Vand tilknæs.
	275	Da raabte Lorden: «Kjend, – Baaens Ryg –
		Den svigter, – det er ingen Flu!»
		Men Lodsen smilte: «Nej vær De tryg;
		En sunken Skjægte med tre Tønder Byg
		Er Baaen, som bær os nu.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

131.

	280	Der jog et Minde om halvglemt Daad
		Lig et Lyn over Lordens Træk –,
		Han kjendte Matrosen, som laa med Graad
		Iknæ paa Korvettens Dæk!
		Da skreg Terje Vigen: «Alt Mit Du holdt
	285	I din Haand, og Du slap det for Ros.
		Et Øjeblik endnu, og Gjengjæld er voldt – –»
		Da var det den engelske Stormand stolt,
		Bøjed Knæ for den norske Lods.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men Terje stod støttet til Aarens Skaft,
	290	Saa rank som i Ungdommens Aar;
		Hans Øjne brandt i ubændig Kraft,
		For Vinden flommed hans Haar.
		«Du sejled imag paa din store Korvet,
		Jeg ro’de min ringe Baad;
	295	Jeg trælled for Mine til Døden træt,
		Du tog deres Brød, og det faldt Dig saa let
		At haane min bittre Graad.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

132.

		Din rige Lady er lys som en Vaar,
		Hendes Haand er som Silke fin, –
	300	Min Hustrus Haand den var grov og haard;
		Men hun var nu alligevel min.
		Dit Barn har Guldhaar og Øjne blaa,
		Som en liden Vorherres Gjæst;
		Min Datter var Intet at agte paa,
	305	Hun var, Gud bedre det, mager og graa,
		Som Fattigfolks Børn er flest.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		See, det var min Rigdom paa denne Jord,
		Det var Alt, hvad jeg kaldte for mit.
		Det tyktes for mig en Skat saa stor;
	310	Men det vejed for Dig saa lidt, –
		Nu er det Gjengjældelsens Time slaar, –
		Thi nu skal Du friste en Stund,
		Som vel kommer op mod <...> de lange Aar,
		Der bøjde min Nakke og blegte mit Haar
	315	Og sænkte min Lykke paa Grund.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Barnet han greb og svinged det frit,
		Med den Venstre om Ladyens Liv.
		«Tilbage, Mylord! Et eneste Skridt, –
		Og det koster Dig Barn og Viv!»
	320	Paa Sprang stod Britten til Kamp paany;
		Men Armen var veg og mat; –
		Hans Aande brændte, hans Øjne var sky,
		Og hans Haar, – saa kjendtes ved første Gry –
		Blev graat i den eneste Nat.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

133.

	325	Men Terjes Pande bar Klarhed og Fred,
		Hans Bringe gik frit og stilt.
		Ærbødig løfted han Barnet ned,
		Og kyssed dets Hænder mildt.
		Han aanded, som løst fra et Fængsels Hvælv,
	330	Hans Stemme lød rolig og jævn:
		«Nu er Terje Vigen igjen sig selv.
		Indtil nu gik mit Blod som en stenet Elv;
		For jeg maatte – jeg maatte ha’e Hævn!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De lange Aar i Prisonens Kvalm,
	335	De gjorde mit Hjerte sygt.
		Bagefter laa jeg, som Hejens Halm,
		Og saa i et Braadyb stygt.
		Men nu er det over; vi To er kvit;
		Din Skyldner foer ej med Svig.
	340	Jeg gav det jeg havde, – Du tog alt Mit,
		Og kræv, om Du tror Du har Uret lidt,
		Vorherre, som skabte mig slig.» – –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

134.

		Da Dagningen lyste var Hvermand frelst;
		Yachten laa længst i Havn.
	345	Med Nattens Saga taug de nok helst,
		Men vidt foer dog Terjes Navn.
		Drømmenes Uvejrskyer graa
		Fejed en Stormnat væk;
		Og Terje bar atter saa rank, som Faa,
	350	Den Nakke, der krøgtes hin Dag han laa
		Iknæ paa Korvettens Dæk.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Lorden kom, og Mylady med,
		Og Mange, Mange med dem;
		De rysted hans Haand til Farvel og Guds Fred,
	355	Der de stod i hans ringe Hjem.
		De takked for Frelsen da Stormen peb,
		For Frelsen f{ <...> }ra Sjøgang og Skjær;
		Men Terje strøg over Barnets Slæb:
		«Nej, den som frelste, da værst det kneb,
	360	Det var nok den Lille der!» – –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

135.

		Da Yachten drejed for Hesnæs Sund,
		Den hejste det norske Flag.
		Lidt længere Vest er en skumklædt Grund, –
		Der gav den det glatte Lag.
	365	Da tindred en Taare i Terjes Blik;
		Han stirred fra Hejen ud:
		Stort har jeg mistet, men Stort jeg fik.
		Bedst var det, kanhænde, det gik, som det gik, –
		Og saa faar Du ha’e Tak da, Gud!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	370	Slig var det jeg saa ham en enkelt Gang,
		Han laa ved Bryggen med Fisk.
		Hans Haar var hvidt, men han lo og sang,
		Og var som en Ungdom frisk.
		Til Pigerne havde han skjemtsomme Ord,
	375	Han spøgte med Byens Børn;
		Han svinged Sydvesten og sprang ombord,
		Saa hejste han Fokken, og hjem han foer
		I Solskin, den gamle Ørn.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ved Fjære Kirke jeg saa en Grav,
	380	Den laa paa en vejrhaard Plet;
		Den var ikke skjøttet, var sunken og lav,
		Men bar dog sit sorte Bræt.
		Der stod «Thærie Wiighen» med hvidmalt Skrift,
		Samt Aaret, han Hvile fandt. –
	385	Han lagdes for Solbrand og Vindes Vift,
		Og derfor blev Græsset saa stridt og stivt,
		Men med vilde Blomster iblandt.

Tilbake til innholdsliste

37. Svanen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Naar den taagede Høst,
		Og naar Vinterens Snee
		Ligger fugtig og kold over Nord,
		Paa den vaarlige Kyst
	5	Under Palmernes Læ
		Bygger Svanen sit Rede og bor.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der er Friskhed og Liv
		I den rige Natur,
		Intet Vinterskrud hyller den ind:
	10	Bag det bølgende Siv,
		Som bag skjærmende Muur,
		Er der Ly for den viftende Vind.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Til et Bolster saa blødt
		Breder Vandlilljen ud
	15	Over Voven sin duftende Flor;
		Der den slumrer saa sødt,
		Der den venter det Bud,
		Som med Vaaren den vinker mod Nord.

137.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		O, men tror du da ei
	20	At dens higende Hu
		I en dyssende Drøm fløi didhen?
		Tror du ikke dens Vei
		Over Skyerne nu
		Gik med Lynfa{ <...> }rt mod Hjemmet igjen!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Da kom Vaardagens Sol,
		Og da tog den Farvel
		Med sit Vinterhjems vaarlige Dragt
		For at hilse sit Fjeld
		Under iisdækte Pol
	30	I dets kolde, men hjemlige Pragt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Mangen blomstrende Kyst
		Fra sin svimlende Vei
		Saae den vinke sig blidt med et Smiil;
		Der slog Bølgen saa tyst,
	35	Men den ændsed den ei,
		Fløi mod Norden saa let som en Piil.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

138.

		Bag den blaalige Rand
		Dukke Klipperne frem;
		O, da stiger dens hjemlige Trang!
	40	Paa den venlige Strand
		Vil den hilse sit Hjem
		Med en længselsfuldt tonende Sang.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det er Dødssangen vel,
		Men den kvæder dog glad,
	45	Thi der ligger en veemodsfuld Lyst
		I at hylle sin Sjæl
		I et glødende Kvad
		For at døe ved sit Moderlands Bryst!

Tilbake til innholdsliste

38. Paa Akershuus.※

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Sommernatten har sit milde
		Slør henover Jorden strækket,
		Taagedunkle Stjerner spille
		mat og sølverblegt bag Dækket.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

139.

	5	Bølgen letter nu sit trange
		Bryst med dump og dæmpet Stemme;
		Hør det er dens Barndomssange,
		Som den aldrig kan forglemme!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Slummerdysset hviler Staden
	10	Roligt under Søvnens Kaabe,
		Fjernt igjennem Kirkegaden
		Høres Vægteren at raabe.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Gamle Akershuus seer roligt
		Gjennem Taagen henad Søen,
	15	Stundom nikker han fortroligt, –
		Synes mig, – mod Hovedøen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Akershuus, den gamle Jette,
		Staar der vist i stærke Drømme,
		Maaskee glider han med lette
	20	Aareslag paa Mindets Strømme.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Se, nu gjæste ham de svundne
		Skikkelser fra fjerne Tider,
		Ikke meer af Graven bundne
		Gjennem Hallen let de glider.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

140.

	25	Bag de høie Salsvinduer
		Dirrer der en blaalig Lysning,
		Ja, jeg seer det grant og gruer,
		Greben af en stille Gysning, ˹.˺

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Se, hvo er hiin høie Ridder
	30	Med den dunkle Glød i Øiet,
		Han, som taus i Salen sidder
		I sin Stol foroverbøiet?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja, forvist! Kong Christjern er det!
		Mørk er Panden, Kinden gusten, ˹.˺
	35	Haanden famler efter Sværdet,
		Klingen er af Blodstænk rusten.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I Karnappet staar en Kvinde
		Høi og fyrstelig at skue;
		Ha, det rinder mig i Minde, –
	40	Det er vist Knud Alfsens Frue!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og der er vist mange Andre, –
		Barske Helte, Kvinder milde,
		Som igjennem Salen vandre
		I det dybe Midnatsstille.

141.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	45	See kun der, – – ah, nu forsvandt det{:} ˹;˺
		Thi: «Løs af,» det lød fra Vagten;
		Akershuus med Aandsgevandtet
		Staar paany i Hverdagsdragten.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Kuns naar Livet gjør en Pause
	50	I sin vante˹,˺ travle Færden,
		Sværmer Aanden i sin tause,
		I sin midnatsdunkle Verden! –

Tilbake til innholdsliste

39. Gutten i Blaabærmyren.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dybt under Aasens Skraaning
		Ligger en Blaabærmyr;
		Eghornet har sig en Vaaning
		Høiest i Liens Fyr.

142.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Det seer saa satirisk deroppe
		Paa Livet ved Fyrrens Fod,
		Og smiler til Blomstens Knoppe,
		Der dufte rundt om dens Rod.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det leer med sin skjelmske Mine,
	10	(Fornuftigt det er paa en Viis);
		E{ <...> }n Smaagut gaar med sin Tine
		I Myren blandt Blaabærriis.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der bugne de mørkeblaae Tuer,
		De vinke ham fjern og nær;
	15	Med Fryd han omkring sig skuer
		Og plukker de modne Bær.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da kommer en pyntelig Skytte,
		«Ah!» tænker han, «hvilken Idyl!»
		Saa glemmer han Jagt og Bytte
	20	Og standser for Guttens Skyld.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

143.

		Det er vist en Jæger fra Byen,
		Thi der er Poeternes Hjem, –
		Han hæver sit Blik mod Skyen
		Og ta’er saa sin Lommebog f˹r˺em.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Nu er han begeistret i Aanden,
		Nu skriver han immervæk!
		Det Arbeid gaar rask fra Haanden;
		Han maler med bløde Træk:

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Blandt Myrens bugnende Tuer
	30	En smilende Smaadreng staar,
		Hans Kinder af Sundhed luer,
		Ombølget af gyldne Haar.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Han nikker til Liens Linnéer,
		Ømt hilse de ham igjen,
	35	(I Grane˹r˺nes dunkle Alleer
		Hver Blomst er hans gode Ven.)»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Glad er han som Skovens Sanger,
		Der flagrer fra Gren til Gren;
		Paa Blomster hans Sti er svanger,
	40	Han plukker dem Een for Een!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

144.

		Sit Abespil Eghornet driver
		Og smiler saa smaat derved;
		Det seer nok hvad Digteren skriver, –
		Men Skjelmen veed bedre Besked.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	45	Den veed nok at Guttens Tanker
		Ei fængsles af Blomstens Glød,
		Den seer nok, at Bær han sanker, –
		Men tvungen dertil af Nød.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Den saa ham i Morgenstunden
	50	At søge saa ti˹d˺t herhen;
		Men aldrig han blaa om Munden
		Gik bort ifra Myren igjen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Den veed, at hvad her han høster
		Det bær han til Byen ned,
	55	Og bringer sin s{ <...> }yge Søster
		En Kringle at kvæge sig ved!

Tilbake til innholdsliste

40. Fugl og Fuglefænger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Engang, medens jeg var lille,
		Sprang jeg i min Faders Have;
		Fuglen sang sin Morgentrille
		Frit fra Gren og Gjerdestave.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	˹Da ˹jeg˺ en smågut var˺Og jeg skar af Granepinde
		Rett en sindrig Fuglefælde; –
		Førend jeg til ti kan tælle,
		Sidder Fuglen alt derinde!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og jeg bar med grusom Glæde
	10	Fælden ilsomt ind i Stuen, ˹barnestuen,˺
		Skræmmed Fuglen ˹med˺ ved mit vrede
		Blik ˹med fagter og med˺ og ved min Støi og Truen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da jeg ret mig havde moret,
		Og til Gavns min Grumhed mættet,
	15	Lod jeg Fælden staa paa Bordet,
		Aabned saa forsigtig Brættet.

146.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		O, hvor bruger den sin Vinge!
		Liv og Frihed er den buden, –
		˹Ud˺ Let mod Himlen vil den svinge
	20	Sig, – men ˹tumler˺ styrter knust mod – Ruden!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹Fugl i fælden, du er˺ Du er hævnet, grusomt hævnet!
		˹Nu er selve gutten˺ Ogsaa mig en Magt har hildet
		I e{n} ˹t˺ ˹stængsel˺ Fælde , hvor ˹hver˺ jeg evned
		Kuns at fla{gre} ˹kse˺ om forvildet!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Og paa ˹ham˺ mig et Øie stirrer
		˹stort og skræmsomt˺ Koldt og haanligt gjennem Gittret,
		Dette Blik ˹hans˺ min Sjæl forvirrer, –
		Rædsel har ˹ham˺ mig gjennemsittret.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og naar grant ˹han˺ jeg tror at ane
	30	˹Vinduet˺ Stien , ˹som til frihed˺ der skal Frihed bringe{,} ˹r˺
		˹dratter˺ Segner ˹han˺ jeg med ˹brudte˺ knækket Vinge˹r˺
		˹bums˺ Ned ifra ˹sin˺ min drømte Bane.

Tilbake til innholdsliste

41. Taaren.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

148.

149.

		Foruden Taare Livet blev,
		Selv midt i al dets Vandighed,
		Os sikkert altfor tørt;
		Det Saar, et bittert Minde rev,
	5	Bli’er lægt af Taarens Dug berørt,
		Og i dens klare Diamant
		Saamangen Sorgbetynget fandt
		Sit Hjertes tabte Fred.
		Jeg mindes endnu nok saa grant,
	10	Hvor stride mine Taarer randt,
		Da jeg som liden Dreng
		Blev fulgt i Skolen første Gang;
		Forvist det var den samme Sang
		Jeg kvad, naar jeg som Barn blev lagt
	15	Fortidligt i min Seng.
		Paa Gaden tumler sig en Flok
		Af Skoledrenge lystigt nok, –
		Paa Kjælken gaar det glat;
		Jeg har mig tæt ved Ruden sat,
	20	Og seer paa dem med sorgfuld Hu,
		Da rinder Taaren heed;
		Thi det er Kvæld ved Juletid
		Med Maaneskin og Snee saa hvid,
		Men ak! – min Støvle er itu,
	25	Jeg kan ei være med!
		Saa har jeg siden mangen Gang
		Af Hjertets Fylde grædt;
		Jeg stillet har dets dybe Trang
		Og atter følt mig let;
	30	Dog, førend Aanden ret blev vakt,
		Var Smerte kun i Taaren lagt,
		Jeg fatted ikke, hvilken Magt
		I Taareperlen laa.
		Da læste jeg for første Gang
	35	En Digters høie Kvad,
		I Taarens stille, varme Bad
		Jeg luttrede mit Indres Trang
		Og lindred den deri, –
		Da følte jeg den Undermagt,
	40	Som i det Skjønne dybt er lagt,
		Da fatted jeg for første Gang
		En Taares Poesie!

Tilbake til innholdsliste

42. En Løverdagsaften i Hardanger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det er en Løerdagsaften luun og lind
		Med dæmpet Bjeldeklang og lange Skygger,
		Med blaaligt Taageslør om Aasens Tind,
		Hvor Gjøg og Maaltrost komfortabelt bygger,
	5	Imedens Skjæren ufortrødent tygger
		Sin gamle Vise med fornøiet Sind,
		Og hvor et Eghorn i sin travle Færden
		Gjør Bukkespring og leer ad hele Verden.

150.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det er det 2 smilende 1 vakkre Hardanger,
	10	Som ligger der i al sin Herlighed,
		Hvor Fjorden i sin Sølverkaabe pranger!
		Snart vugger den sig ved den dunkle Bred,
		Snart koketterende den dølges ved
		De trinde Øer og de grønne Tanger,
	15	Retsom et Pigebarn paa Tiaarsdagen,
		Naar hun begynder at faae Greb paa Sagen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dernede skimte vi en Bondegaard,
		Et Fiskegarn er ophængt langs med Væggen,
		Paa Gavlen sidder Puus, dens Øine naar
	20	Begjærligt Skjæreredet hist i Hæggen,
		Dog, troligt paa sin Post den Gamle staar
		Skjønt i Befippelse og høist forlegen,
		Thi just idag har sine Smaa den jaget
		For første Gang fra Reden hen paa Taget.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

151.

	25	Paa Tunet er der Liv og Lystighed,
		Der klinger Felen under Skjemt og Latter;
		Ved smækkre Midje Dandseren omfatter
		Den vakre Pige med de lette Fjed,
		Han slipper hende, svinger hende atter
	30	Og skri{ <...> }der derpaa gravitetisk ned,
		Saa op igjen, – nu gjør han Hallingkastet,
		Au! det gik galt! – Han har sig vist forhastet!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og hvilken broget Vrimmel er ei her!
		Det er en Balsalscene i det Mindre;
	35	Her seer man Kinder jo i Rosenskjær
		Og Pigeøine, som forsvarlig tindre,
		Her gives Haandtryk, som kan Elskov lindre,
		Hvis ikke altfor fordringsfuld den er,
		Ja, Kabinetter, hvor der vexles Blikke
	40	Og meget Mere – savnes heller ikke!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Thi Skoven hvælver sig saa taus og tæt,
		Paa Mos s et er det jo saa blødt at hvile;
		Di{g}d søges, naar man er af Dandsen træt,
		De Gamle se det og poliskt de smile.
	45	Men deres Spas og Skjemtens skarpe Pile
		Naae ikke gjennem Løvets grønne Net.
		Derude offres generelt til Glæden,
		Herinde specielt til Kjærligheden.

152.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu tier Felen og i tætte Klynger
	50	Man sidder sammen i det friske Græs.
		Hør! Det er Omgangsskrædderen, som synger!
		Han er en Mand nær under de Halvtreds,
		Hans Smiil er venligt og hans Blik tilfreds, –
		Dog siges, at en lønlig Sorg ham tynger;
	55	Men Faa kun ved om det er Døgnets Plage,
		Hvad heller Minder fra de gamle Dage.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I Bygden vandrer han fra Gaard til Gaard
		Med Persejern i Haanden og Sax i Lommen,
		Og hvor han kommer, er han høist velkommen;
	60	Thi strax paa Glid han Lystigheden faar,
		Dog først maa skjænkes ham en Velkomsttaar,
		Da staar han som en Skjald fra Hedendommen
		Og mæler dunkle Frasagn, blandet sammen
		Med Bygdens Nyt og alskens Spøg og Gammen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

153.

	65	For Sognets Karle er han ti˹d˺t til Latter,
		Af dem han døier mangen bitter Spot;
		Men dertil smiler han godmodigt blot,
		Og hvor han slap, begynder han da atter,
		Han synger vakkert og fortæller godt,
	70	Dog stundom Meningen man ikke fatter;
		Thi hans Fortælling er et Hav, hvis Bølger
		I dunkle Grund en Gaadeverden dølger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa sidder han paa Tunet ret fornøiet,
		De vakre Gjenter flokke sig om ham;
	75	Han seer dem blidt og venligt ind i Øiet,
		Men Skolemesteren, hvis lærde Kram
		Man alt har glemt, før det var halvt fordøiet,
		Sig nærmer Spillemanden lumsk og gram.
		Han hvisker: «Stop dog Munden paa ham, Thore!
	80	At og vi Andre komme kan tilorde!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da reiser Spillemanden sig i Hast,
		Imedens Blodet til hans Kinder stiger,
		Det Smiil er haanligt og det Blik er hvast,
		Hvormed han skotter til de tause Piger, –
	85	Han sender Skrædderen et Øiekast
		Af skinsyg Harme fuldt, idet han siger:
		«Vogt jer for Skrædderen og for hans Kvæde,
		Det har han hørt fra Elvens Bund hernede!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

154.

		Da tier Sangen og den muntre Leg, –
	90	Fra Pigens friske Læbe svinder Smilet,
		Og Thore Spillemand, som overilet
		Henkasted Ordet, staar der taus og bleg;
		Thi rank staar Skrædderen som Skovens Eg,
		(Endskjønt hans Holdning nys var høist fortvivlet;)
	95	Hans Bringe svulmer ˹og˺ hans Øie brænder,
		Mod Panden knuger han de kolde Hænder.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Det har jeg hørt fra Elvens Bund dernede!»
		Saa hvisker han med neppe hørlig Røst,
		Imedens Haaret flagrer vildt og løst,
	100	Og Kinden blusser høit i Feberhede.
		«O ja! Nu mindes jeg det dybe Kvæde,
		Hvis dumpe Gjenklang længst har fyldt mit Bryst!
		– Da lytte Alle veemodsfuldt tilsinde;
		Hans Ord henvifte svagt som Vaarens Vinde:

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	105	«I gamle Tider sad jeg
		Bag dunkle Orekrat,
		Naar Maanen skinned gjennem
		Den svale Sommernat.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg sad saa tyst og grunded
	110	Og hørte Nøkkens Kvad;
		Men Alt hvad end han spilled
		Mig spilled han ei glad.

155.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Thi hist bag Skoven leved
		En underdeilig Mø,
	115	Saa dybt og blaat var Øiet,
		Som Fjeldets stille Sø.

\

En spillemand.

/

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg] ˺

		Til hende stod min˹e˺ Tanke˹r˺
		I ˹hver en sommerlig nat.˺ Sommernattens Stund ,
		men vejen den bar til elven
	120	i det duggede Olderkrat.

		Og derfor sad jeg ensom
		Og saa i Elvens Grund.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og derfor sad jeg sorgfuld
		Og hørte Nøkkens Sang,
	125	Heel stærkt mit Hjerte banked
		Ved Strengens fulde Klang.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹Jeg vidste det vel; i fossen˺ Det sagdes mig i Bygden:
		˹er en grufuld dragende magt;˺ «Der er en sælsom Magt
		I ˹den vådes hulkende˺ Nøkkens dunkle Sange
	130	Og i hans Strenge lagt.

˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹Hej,˺ Og kender du gru og sange,
		kan du kogle ˹den dejliges˺ en kvindes sind
		så i store kirker og sale
		hun mener at følge dig ind.

˺

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	135	Og den der Sangen kjender,
		Han fængsler Pigens Sind;
		Thi vilde jeg mig spille
		I hendes Hjerte ind.

156.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg maned ˹ ˹den våde˺ halvt˺ ham af Dybet,
	140	Han spilled ˹mig ind og ud –˺ paa mit Bud ;
		Men da jeg ˹var bleven hans mester,˺ havde lært det ,
		Var hun ˹min broders˺ en Andens Brud.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I ˹store kirker og sale˺ underlige Drømme
		Mig selv jeg spilled ind,
	145	˹ Nu fossens gru og˺ Og Nøkkens dybe Sange
		˹Veg˺ Kom aldrig ˹fra˺ af mit Sind!»

Tilbake til innholdsliste

43. Edderfuglen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Edderfuglen i Norden boer,
		Den fostredes op ved den sorte Fjord,
		Den plukke{ <...> }r af Brystet de bløde Duun
		Og bygger en Rede saa varm og luun.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Der vil den ruge sin Yngel ud,
		Mens Stranden smiler i Sommerskrud,
		Mens Kystens Fisker er grum i Sind,
		Han lister sig tyst under Skjæret ind.

157.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Forvist er han Fuglen en kostbar Gjæst;
	10	Han plyndrer dens Rede til sidste Rest,
		Før han forlader det nøgne Skjær,
		Han bringer til Snekken den sidste Fjær.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men Edderfuglen har i sin Barm
		En Kjærlighedsfunke mild og varm,
	15	Den plukker af Brystet de bløde Duun
		Og bygger sig atter en Rede luun.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og plyndres og denne, saa bygger den dog
		Sin Rede paany i en ˹vel gemt˺ lønlig Krog,
		Den plukker af Brystet den sidste Fjær, –
	20	Den veed ei, at Fiskeren alt er nær.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog hvis han røver dens sidste Skat,
		Da føler sig Fuglen af Haabet forladt,
		Da eier den kun et blødende Bryst,
		Da sygner den hen paa den øde Kyst. –

˹ [HIS: tilføyelsen står over de fire strøkne verselinjer]

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Og fuglen flyver med blodigt bryst
		mod syd mod syd til en solskinskyst

˺

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa rig er ikke Menneskets Barm!
		Det bygger sig og en Rede varm,
		Det dækker den til og smykker dens Bund
	30	Med Blomster fra Sjælens inderste Grund.

˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		da spiler han vinger med blodigt bryst; –
		<...>

˺

158.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men røves kun eengang dets lønlige Skat,
		Saa hylles dets Sjæl i en evig Nat,
	35	Da sygner dets Kraft og dets freidige Lyst,
		Da eier det kun et blødende Bryst.

Tilbake til innholdsliste

44. Bjergmanden.※

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Klippe! brist med Larm og Brag
		For mit tunge Hammerslag;
		Nedad maa jeg Veien bane
		Mod det Maal, jeg kun tør ane!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Dybt i Fjeldets stille Nat
		Vinker mig den rige Skat, –
		Diamant og Ædelstene
		Mellem Guldets lyse Grene.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

159.

		Hist i Dybet er der Fred,
	10	Fred og Nat fra Evighed;
		Ban mig Veien, tunge Hammer!
		Til Naturens Hjertekammer.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Engang sad som Barn jeg glad
		Under Himlens Stjernerad,
	15	Sad paa Vaarens Blomsterleie,
		Havde Himlens Fred i Eie.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men jeg glemte Vaarens Pragt
		I den midnatsdunkle Schakt,
		Glemte Fuglens glade Sange
	20	Dybt i Fjeldets hvalte Gange.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dengang først jeg treen herind,
		Tænkte jeg med barnligt Sind:
		«Dybets Aander skulle raade
		For mig Livets store Gaade.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	De skal lære mig hvordan
		Blomsterknoppen spire kan,
		Hvorfor Heiens fagre Blommer
		Sygne hen, naar Høsten kommer.»

160.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		End har ingen Aand mig lært,
	30	Hvad mig tykkedes saa sært,
		End er ingen Straale runden,
		Som belyser det fra Grunden.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Har jeg feilet, fører ei
		Da til Klarhed denne Vei?
	35	Lyset blænder jo mit Øie,
		Hvis jeg søger i det Høie.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nei, i Dybet maa jeg ned,
		Der er Fred fra Evighed, –
		Ban mig Veien, tunge Hammer!
	40	Til Naturens Hjertekammer!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saadan gaar det Slag i Slag,
		Til han segner træt og svag,
		Ingen Morgenstraale skinner,
		Ingen Klarhedssol oprinder.

Tilbake til innholdsliste

Fortsættelse af Nr. 42, «En Løverdagsaften i Hardanger».

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa talte han; – nu døer Stemmen hen,
		Og atter staar han der med blege Kinder,
		Han hvisker med de vemodsfulde Minder,
		Som efter lang Tid gjæste ham igjen,
	5	Mens Thore Spillemand, hans Ungdomsven,
		Med Skolemesteren i Hast forsvinder;
		De Andre sidde tyst og tænke efter
		De gamle Eventyr om Sangens Kræfter.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ned skinner Maanen gjennem Skovens Grene,
	10	Paa Tunet kaster den sit blege Skjær,
		En dæmpet Susen hvisker fjern og nær
		Henover Nattens halvt tilslørte Scene;
		En rask Ledsager vælger sig Enhver
		Af Pigerne, der ei tør gaa alene;
	15	Eet Par mod Vester gaar og Eet mod Øster,
		Saa godt som mueligt man hinanden trøster.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

162.

		Bort gaar og Skrædderen, og aldrig sang
		Han sine underlige Sange siden,
		Han vandrer Aar for Aar sin vante Gang;
	20	Som Alt i Verden ældes han med Tiden,
		Men mangen Unggut kan fra han var liden
		Af Visen nynne et Slags Efterklang,
		Og altid nævnes som en dygtig Sanger
		Den gamle Omgangsskrædder i Hardanger!

Tilbake til innholdsliste

45. 4de Juli 1859.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Unge Norge, sænk dit Flag,
		Lad det foldes tungt om Stangen;
		Der er Sorg i Glædens Lag,
		˹grå-˺ Høst veirstyngsel over Sangen.
	5	Sommersol i Li og Lund
		Har ei Smil for Folkemund:
		Helbud over Landet rider,
		Melder at Kong Oskar lider!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

163.

		Ja, han lider langt herfra,
	10	Har ei Syn for Sol og Sommer.
		Unge Norge, send ham da
		Folkehjertets fagre Blommer!
		Luft fra Livets friske Væld
		Tør ham lindre for en Kvæld:
	15	Sæt dig stille ved hans Leie,
		Skjænk ham hvad du har i Eie!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han for dig har stridt og tænkt,
		From og folkekjær i Lande; –
		Nu har fulest Sot sig sænkt
	20	Som et Slør om Kongens Pande;
		Gjæst ham nu med Vuggesang,
		Tag ham som ˹dit˺ et Barn ifang,
		Lad mod Drømmens Land ham stævne, –
		Fager Drøm har Lægdomsevne!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Kongen lider! Høit og hult
		Gaar hans Bryst som Sjø for Stormen;
		Ak, det var saa rigt og fuldt,
		Er nu Hjem for Helsotsormen!
		Unge Norge, hvert dens Hugg
	30	Svale du med Sangens Dugg;
		Folkets Kvad for Kongens Helse
		Lindring har, om end ei Frelse!

164.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹Sænk˺ Hvil da, Konge, sødt i Blund;
		Folket om dit Leie sidder!
	35	Gjæst idrømme Norges Lund,
		Furumo og Fjeldets Vidder!
		Langs med Led i hver en Bugt
		Er der søndagsligt og smukt;
		Kvæg dig, Konge! Fromt og stille
	40	Feires Folke ˹sorgen˺ tanken s Gilde!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹Did i drøm, hvor˺ Hist i Dal med Elvesus,
		Under Urd og Høifjeldsrygge,
		˹dugger˺ Ligger Bondens Bjelkehus
		Mellem Liens Løv iskygge;
	45	Gubben med det hvide Skjæg
		Staar paa Hellen udfor Væg,
		Standser ham, som opad rider, –
		Spørger ˹om kongen end end˺ hvor Kong Oscar lider.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

165.

		Og som før den gamle staar
	50	Ensom udenfor ved Stuen,
		Ryster sine hvide Haar,
		Breder Bjerk og Bar om Gruen;
		Det er Oskars Dag idag,
		Derfor er i Hytten Lag:

	55	Hæggeblom paa Skab og Hylde,
		Og i Hjertet Tankens Fylde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Styr ˹i drøm˺ din Flugt udover Vik, –
		Ser ˹du˺ paa Gutten˹s˺ ˹leg˺ hist i Haven{!} ˹?˺
		Se hvor han den røde Flig
	60	Fæster høit paa Gjerdestaven; –
		Han har hørt af Fa’er en Dag:
		Flaget er Kong Oskars Flag, –
		Derfor han fra Lysthustaget
		Leger Konge, – ˹frigør˺ heiser Flaget!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg] ˺

	65	Svanevinget under Seil,
		˹kløver˺ Skummer Briggen ˹bølgetoppe,˺ langt derude
		Med Kong˹e˺ ˹hils dit navn˺ Oskars Navn i Speil,
		˹Konge, se dit flag er oppe.˺ Helgeklædt med Treletsklude.
		Skuden træder let og kæk
	70	havmandsdans med krænget dæk;

		Veirbidt Sjøgut ser fra Dæk
		Bølgedandsen vild og kjæk. –
		Norges Seiler evigt bære
		Norges Flag til Oskars Ære!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

166.

	75	Ak, min Konge, – stakket Drøm
		Folkets Vuggesang dig skjænker;
		Ormens Helbid, Smærtens Strøm,
		Magtløs dig til Leiet lænker; –
		Men ifald en Lindring sval
	80	Vifter over al din Kval, –
		Tag det for en Bøn, som svinger
		Sig mod Gud ˹på sangens vinger˺ fra Folkets Bringer !

Tilbake til innholdsliste

46. Prolog,

fremsagt i det norske Theater 21de August 1859.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Sorgens Ord i Hal og Kirke
		Over Oskar længst er talt,
		Døde Konnings Daad og Virke
		Er i Digt og Toner malt.
	5	Ogsaa her fra dette Sted
		Skal en Stemme vidne med; –
		Vidne med, at langveis findes
		Ei det Sted, hvor han ei mindes.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

167.

		Saga er et Tonedigt,
	10	Rummer tusind Melodier,
		Snart de klinger, snart de tier,
		Alt som Livet artes rigt.
		Haarderaades gaar i Dur,
		Fulgt af Horn og Kobberlur, –
	15	Ædhelstans, i Mollkvad bløde,
		Aldrig ud hos Ætten døde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og som hans Kong Oskar gaar
		Frisk og fyldig gjennem Tiden;
		Billedbølgen, ens og liden,
	20	Hvisker jo om Nordens Vaar.
		Thi er fagre Minders Magt
		Over Oskars Saga lagt;
		Aldrig den i Glemsel lukkes,
		Aldrig ud hos Folket slukkes.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Ja, den melder om en Vaar,
		Som i Glands gik op for Norden, –
		Første Dagskjær over Fjorden,
		Klippefolkets Ungdomsaar!
		Og som moden Mand i Strid
	30	Ser imod sin Vaardrøms Tid,
		Saa skal Norden se tilbage
		Paa Kong Oskars lyse Dage.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

168.

		Thi i dem sprang Tanken ud,
		Og forstod sin egen Mening:
	35	Fædreaanders Aandsforening
		Blev det store Folkebud.
		Og i dem der fødtes Trang
		Til i Farvedigt og Sang
		Lydt for Norges Folk at tale
	40	Om dets Liv i Li og Dale.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvad gjør Folket stærkt og rigt,
		Som dets Færd blandt Fjeldets Rifter,
		Som dets Fædres Storbedrifter,
		Mal’t i Kvad og Billeddigt?
	45	Som et Gjenspeil af sig selv
		Dybt at se i Kunstens Elv?
		Som i Toner høre klinge
		Svar paa Gaaden i dets Bringe?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Derfor Oskars Navnetræk
	50	Ristes dybt i Runestenen;
		Folkedigtet, Folkescenen
		Under ham brød Banen kjæk.
		End er Veien trang og tung,
		End er Spiren spæd og ung;
	55	Men den slutter Livskraft inde,
		Tør vel op mod Høiden vinde.

1{ <...> }69.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og igjennem Tidens Flugt
		Engang, maaske langt derfremme,
		Tør vel Kunstens Manddomsstemme
	60	Tolke Oskars Saga smukt.
		Han har svunget Aandens Sværd,
		Han er vel en Digtning værd, –
		Værd en Digtning, skabt af Folket
		Og med Folkets Rø{r}st fortolket!

Tilbake til innholdsliste

47. Ved J. L. Heibergs Død.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu er Pris i ˹mængdens˺ Alles Munde;
		Først dog maatte ˹kæmpen˺ Skalden blunde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu har ˹ mængden ˺ Folket Takkens Taare,
		Fik dog først ham ˹ lagdes dog ˺ lagt paa Baare.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Unge ˹ arving ˺Danmark, vist du bedre
		Kan den døde Sanger hædre!

170.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Løft hans Livsdaad høit i Ære;
		Lad saa Sørgefloret være.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvast han stred mod ˹døgnets˺ Tidens Trolde;
	10	˹Dverge˺ I ham klemte ˹ham med˺ mellem Skjolde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹Han et lys i landet˺ Lyset han i Danmark tændte;
		I med det hans Bringe brændte.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹Han et sværd˺ Sværdet han jer svinge lærte;
		I det prøvde mod hans Hjerte.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	15	Kvadet hans ol Smil og Taare;
		I fik Manden lagt paa Baare.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der er Flere her i Norden,
		Som er Tyrfings Henter vorden;

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Flere her, hvis Bryst man brændte
	20	Med det Lys, som selv han tændte.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ve, hvis Dansken kunde glemme
		Ljomet af sin Sangers Stemme.

171.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ve, hvis Klangen kunde døves
		I det Skraal, som sørfra øves.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Ve, hvis Tonen skulde runge
		Fremmed engang for de Unge.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ve, hvis Børn af Skaldens Kvæder
		Voxte op i tydske Klæder!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Tidt er Tid til Stævner glade,
	30	Stundom Tid er til at hade.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Broder indved Broders Side
		Kan i Frændelænken slide,

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Haane fælles Blod og Minder,
		Hade det, som sammenbinder. – –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	35	Brister saa et Led i Lænken,
		Sidder Vemod hos paa Bænken,

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Slaar som Natfugl ud sin Vinge
		Svaler Hadets Brand i Bringe.

172.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Mænd fra Sletten, Mænd fra Dalen
	40	Staar som Vagt om Fædresalen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Mænd fra Fjorden, Mænd fra Berget
		For sin Broder svinger Værget.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Op af Hadet, ud af Striden
		Voxer vakrest Gran med Tiden.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	45	Mangt et Led i Nordens Kjede
		˹smuldrer˺ Sover nu i Muldet nede.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men en Sæd med evig Kjærne
		˹tog˺ Har ˹I˺ vi efter ˹ham˺ dem at værne.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Røgt den vel, hvis tornekronet
	50	Saamand sove skal forsonet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Lad det bære, lad det briste,
		Bare kjæmpe til det Sidste!

Tilbake til innholdsliste

48. Sendebrev til H. Ø. Blom.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da det tilagters gik for Nordens Guder,
		Da Balder fældet var og Odin sad
		Som sløvet Bedstefaer paa Lidskjalfs Puder
		Iblandt de blundende Einherjers Rad,
	5	Mens selve Thor la˹’˺ er staa det fyldte Fad,
		Og Brage døsig over Harpen luder:
		Da spaa˹’˺ ede Vala: «Snart staar Verden tom.»
		Nu reiser Wiehe; – nu spaar H. Ø. Blom.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du er den Vala, som profetisk lyner,
	10	Imens for Folket du poetisk spaar,
		Du melder metrisk om de sikre Syner,
		Som foran Raaheds-Sildestimen gaar,
		Af Svartalfflokken, som ved Grændsen staar,
		Du skimter alt et Glimt af Horn og Tryner;
	15	Men hvad Du saa, paa Vingehesten flyvende,
		˹blev˺ Staar trykt i Morgenbladet for den 7de.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

174.

		Du ræddes for et Ragnarok, som alt
		Staar med «barbaries» for Døren truende;
		Forsaavidt klæber Tankehalen luende,
	20	Til Digtkometens Korpus tyndt og skralt,
		Men, tro mig, alle Muser finde gruende
		Dit Billed-Figenblad for kort og smalt,
		Hold derfor op, som Skald, vor Kunst at kværke,
		Gjør Prosa; – verset kommer Dig paatværke.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Husk, af Din Gjerning kjendes skal Din Tro,
		Lad derfor ei paa Glatiis ud Dig narre,
		Du tror Dig selv en Smagens Ridder jo,
		Og dog Du vil vor gamle Moder «parre»
		Med en af Kobbelet for Thespis’ Karre, –
	30	Ja, Gud forlade Dig, med Beggeto!
		Den Kjøtertanke er i Kjernen raadden,
		Den Tankekjøter er paa Vers for lodden!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du digter om et Rollefags Doublering,
		Mens Folket kræver Krigskvad til sin Kamp;
	35	Du fantaserer over Remplacering,
		Dit Øie blænder Thevandsbordets Damp, –
		Du har en Hippogrif med god Dressering,
		Men leier Læredigtets Vognmandsgamp –
		Høit foran staar en Borg med Tind og Takke,
	40	Du vælger Farten baglænds nedad Bakke.

175.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De tog engang fra Pyramidens Indre
		Et balsameret Lig i Dagen ud,
		Det laa saa stolt i sit forstente Skrud,
		Det havde glemt hvor vakkert Sol kan tindre;
	45	Hvad Nyt det saa, det agted tifold mindre
		En˹d˺ sjunkne Ol˹d˺tids bankerotte Gud;
		«Et bittert Smil» om Mumiens Mund mon spille,
		Med Spot mod Tiden – for den ei stod stille.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Paa samme Sæt Du aabned denne Dyst;
	50	Med Magt Du Tiden vil i Slummer tvinge,
		Du harmes ved at høre Livet klinge,
		Du længes ned igjen i Gruben tyst;
		Dog var der engang Sangbund i Dit Bryst,
		Derinde mangen Tankealf fik Vinge,
	55	Fløi ud, blev Landnamsmand, formerte Ætten,
		Men Du – benægter Ægtefødselsretten!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

176.

		Du ser ei Folkekravets fulde Føie,
		Du spotter Frugten af Din egen Sæd,
		Mismodig vil Du lægge Bruget ned,
	60	Den Mark, Du engang selv var med at pløie.
		Er det ei meer end Ukrudt vi maa døie?
		Læs hvor Du vil, tag disse Strofer med;
		Dansk Ordlag raader jo i hver en Linje,
		Dansk Tænkesæt er Hemsko selv paa Vinje.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	65	˹Dog˺ Men ˹,˺ nu tilbage til din mørke Spaadom,
		At Ragnarok er ventendes bag Jul.
		Op alle Mand, mød frem og læg nu Raad om
		Det bedste Surrogat for Kunstens Suul!
		Vor egen Barkekost er besk og ul,
	70	Det hjælper hverken Bønner eller Graad om, –
		Men Verdensborger Kunsten er, veed Læserne, –
		Saa før en Troup da hjem fra – Japaneserne.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nei Tingen er at Kongens Kjøbenhavn
		Har Eneret paa den Trafik i Landet;
	75	Thi som Madeiras Most, skjønt falsk og blandet,
		Blir ædel Vin paa Fad i Skudens Stavn,
		Saa kommer ˹op˺ hid til os mangt navnløst Navn,
		Som ˹først˺ flux faar Værd ved Farten over Vandet.
		Her bænkes Den ved Kunstens Høibordsbrædder,
	80	Som hist kun gjældte for en sjællandsk Skrædder.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

177.

		Tal derfor ei med fuldt saa høie Ord,
		Om Smørbasun og Syngen op og Klynken,
		Den klæder ikke denne Næsens Rynken
		Ved Hjemmevirket fra Din egen Moer;
	85	Det tør og hænder sig at Skaalens Synken
		Blir paa den Side, hvor Du mindst det tror,
		Hvor jeg tar den af Dig justerte Vægten
		Ibrug ombord i gammelstrandske Jægten.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Din Skylden er, ifald jeg her tar Post,
	90	Og passer op ˹i lejren˺ dernede hver som snøvler,
		Og brænder løs paa hver en udslidt Vrøvler,
		Som skjænker Dig din Dry-Madeiramost.
		Mon ei Cothurnen blev til gamle Støvler,
		Og Smagens Gudeflæsk til Husmandskost
	95	Ved analytisk Plukken-op i Kransen
		Fra Nummer 2 til Chorets Formand, Hansen?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog, lad det fare til en anden Gang,
		Der findes snart igjen vel Sted og Stunder;
		Men følg mig indom Dør til hint Vidunder,
	100	Hvis nære Fald begrædes i din Sang;
		Vi vil ei veie nogen Enkelts Rang,
		Men paa dit eget Kvad min Dom jeg grunder.
		Den Tid, som kommer, Ragnarok du kalder, –
		Saa er det altsaa Valhal da, som falder.

178.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	105	Thi foran Valhals Fald gaar Ragnarok,
		Det veed vi Alle fra vor første Lærdom.
		Andhrimner har man, det er sikkert nok,
		Og Ingen tvivler paa hans Kost er nærsom,
		(For Thorsdagsmaver da) om ei saa svær som
	110	Det fordum krævedes af Æsers Kok.
		Einherjer mangler ei; Kritikken slaar dem, –
		Men ei ihjel; thi Publikum dog faar dem.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men hvor er Thor med Hammeren dernede?
		Den stærke Thor, som kløver Fjeldets Væg,
	115	Og henter Freja hjem til Nordens Glæde,
		Mens Troldet bider ræd i eget Skjæg.
		Og hvor er Freyr, som eier Magt at brede
		Udover Lid et Skrud af Rogn og Hæg?
		Og hvor er Ydunsæblet? Find det, Kjære,
	120	Jeg kan kun se en overmoden Pære!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

179.

		Nei, Ydunsæblet mangler, det er Sagen,
		Og Balder flytter senest i April,
		See, derfor lakker det mod Endskabsdagen,
		Trods Slag af Køller og trods Skud med Piil;
	125	Tag derfor ˹tålsomt˺ rolig dit Gevær i Hvil,
		Stig op paa Bordet, sy de Faldnes Lagen,
		Thi det du vide maa, – en Gud som blunder,
		Kan aldrig vækkes op – han maa gaa under!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men vær du trøstig, Ragnarok faar Ende;
	130	Da gryr en nyfødt Sol bag Aasens Bryn;
		Det gryr en nyfødt dæmrer alt for Slægtens friske Syn,
		Den bedre Morgen er alt grant at kjende,
		Da skal Du see at Dagens Lys kan brænde,
		Skjønt mørske Stammer knak for Nattens Lyn, –
	135	Da vil Du see: den høieste blandt Himle,
		Er ikke Valhal, men det unge Gimle.

Tilbake til innholdsliste

49. Prolog

ved det norske Theaters Festforestilling d. 10de Oktbr. 1861.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

180.

		˹Kirke-˺ Tempel spir og Kongeborg,
		Reist i ˹store fædres˺ Fædres fjerne Dage,
		Staar ˹på held, i˺ nu som en Landesorg,
		Som en stum, forstenet Klage.
	5	Norges friske, røde Flag
		Slog sin Vinge der en Dag, –
		Slakked saa, og sørged siden,
		Halvt paa Stang, i Ulivstiden.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹Kirke-˺ Tempel spirets Gyldenglands
	10	˹fanged rust ˺ Spredtes vildt for Veir og Vinde;
		Kongehallens glade Dands
		Klinger aldrig mer derinde.
		Men et ˹våbenskjold˺ Sagablad forbandt
		Nuets Tid med den, som svandt;
	15	Flagets Dug er Sagabladet,
		Dækt med Runer tusindradet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Folkefane, fri og stærk,
		Flyv igjen for Fjeldets Vinde;
		˹bølg dig om vort nutids-˺ Flom nu over Folkets Værk,
	20	Som du ˹bølged˺ flommed om vort Minde!
		Blæs det Livsens Aande ind,
		Viftende fra Tagets Tind;
		Lad din Frihedstunge tale.
		Gjennem Mænd fra ˹strand˺ Fjord og Dale!

181.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Hvisk dem til, at Folkets Gaard
		Bygges ej af døde Stene;
		Mind dem om, at Aar for Aar
		Høines den med Aand alene.
		Vee, om Ingen der forstod
	30	Tanken i din Tales Flod; –
		Sænk dig da i Sørgefolder,
		Som du engang sank ved Svolder!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vee, om ej din Røst fik naa
		Ind i Hal til Folkets Øre, –
	35	Lad da Korsets stærke Blaa,
		Sorgtungt sig om Stangen sløre,
		Lad dit friske Frihedsrødt
		Foldes sammen tungt og dødt,
		Stryg, da Flag, dit høje Hvide,
	40	Sneskavl lig om Fjeldets Side!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

182.

		Nej, ˹den dag vi får ej se˺ saa vil det aldrig skee !
		Frilufts friske Pust fra Fjeldet
		Løfter nok de Farver tre,
		Bær til dem nok Livsensvældet.
	45	˹Højt sig spænder˺ Inde under Hallens Tag
		˹der er˺ Er der Rum for Aandens Sag, –
		Haralds store norske Tanke
		Aldrig husvild der skal vanke.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Folkets Gaard og Kongens Gaard
	50	Over mod hinanden højne!
		Ret som Frænder to de staar, –
		Seer hinanden ind i Øjne; –
		Der gaar Lyn af Aand og Ild
		Ud fra dette Øjenspil; –
	55	Sverres, Haakons, Oskars Skygger
		Stilt, men stødt i Dagen bygger!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		˹ ˹Minders hærvagt, sejersstærk˺ Mande-vilje,˺ Folkeaand, saa fri som stærk ,
		2 Værg og 1 vogt ˹om˺ da Folkets Virke, –
		Skjærm udover alt dets Værk
	60	I vor˹t˺ unge ˹samfunds˺ Friheds Kirke! –
		Lad ˹så˺ kun Murens Sten forgaa; –
		Daadens ˹støtte˺ Søjle dog skal staa,
		Løfte ˹land˺ højt og ˹mægtigt˺ evigt bære
		˹folket op mod lys og ære.˺ ˹Norges fremtid op i ære˺. Norges Held og Nordens Ære.

Tilbake til innholdsliste

50. Ved Festen til Fædrenes Minde i Studentersamfundet 1858.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I Folkemindets Lande
		er mangen skyfuld Egn;
		der Runestene stande
		med varselfulde Tegn;
	5	derfra vi vel fornemmer,
		i Saga som i Sang,
		en Hær af sp{ <...> }redte Stemmer; –
		men ingen Enhedsklang.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog, vinder Aandens Brydning
	10	til Maalet frem i Nord,
		da finde vi Betydning
		i Mindets spredte Ord;
		og er først Skaldens Lue
		paany i Folket vakt, –
	15	bag Døgnets Dunst vi skue
		det Deltes Frændepagt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

184.

		Thi Klarsyn for det Svundne
		er Slægters første Trang,
		ifald det Aandsforbundne
	20	skal vorde Eet engang, –
		ifald den fjerne Torden,
		som Treklang stærk og fri
		skal bære Bud i Norden
		om Mindets Poesi.

Tilbake til innholdsliste

51. Ved Festen paa Klingenberg 17de Maj 1858.

Mel. «Højt løfter jeg nu Guldpokalen.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Norske Broder, lad dit Kvæde klinge
		Fagert over Fjeld;
		Lad din Frihedsjubel frit sig svinge
		I den lyse Kvæld!
	5	Lad din glade Festsang være viet
		Til et Mindekor
		Over dem, som har din Odelsjord
		Gjennem Trængslers tunge Skridt befriet!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

185.

		Men et helligt Løfte lad tillige
	10	Lægges i dit Kvad:
		Løftet om at øge og berige
		Dine Minders Rad, –
		Løftet, stærk at staa, som Stav i Gjærde,
		Om den Arv, du fik, –
	15	Vogte den med Aandens klare Blik,
		Vakkert værge den mod Voldsmænds Sværde!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja, med Gjerning skal du hædre Gaven,
		Bringe Bud i Nord,
		At den gyldne Sæd fra Fortidshaven
	20	Frisk paa Fjeldet gror!
		Hil da Norges fagre Foraarsstævne!
		I dets Frihed se
		Ej et pyntet, rodløst Majtræ,
		Men en frodig Gran med Fremtidsevne!

Tilbake til innholdsliste

52. Ved Selskabet «Kristian Augusts Venner»s Halvhundredeaars-Fest, 18{ <...> }58.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

186.

		Med draget Ufredsværge
		Forladt, men uforsagt,
		Ved Kyst og Grændsebjerge
		Stod Norges Mænd paa Vagt;
	5	Der brast vel mangen Pande,
		Der b rødmed Hjemmets Jord
		I Stævnet mod vor Grande,
		Den gjæve svenske Broer.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men Himlen har det villet,
	10	At Norden skal bestaa;
		Thi var der blandt os stillet
		En Styrismand som Faa;
		Hans Hædersnavn skal bæres,
		Hvor norske Hjerter slaar;
	15	Hans Værk, den Folkekjæres,
		Var Nordens Fremtidsvaar.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og derfor her i Laget
		Vi vier ham vor Sang.
		Her stod han, dengang Braget
	20	Fra Frændestriden klang; –
		Nu ved de vrede Frænder,
		At Enighed gjør stærk;
		Thi bør det sig hans Venner,
		At prise højt hans Værk.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

187.

	25	Men mer end det sig sømmer
		Den Ædles Vennelag;
		En Løftets Skaal vi tømmer
		For Soningsværkets Sag.
		De norske Rifler ramme
	30	Vel grant, som før, i Dyst, –
		Men ej, os selv tilskamme,
		Det gjæve Frændebryst!

Tilbake til innholdsliste

Prolog※

fremsagt paa det norske Theater ved Festforestillin- gen i Anledning af Grundstenens Nedlæggelse til den nye Storthingsbygningen den 10de Oktober 1861.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Tempelspir og Kongeborg,
		Reist i Fædres fjerne Dage,
		Staar nu som en Landesorg,
		Som en stum, forstenet Klage.
	5	Norges friske, røde Flag
		Slog sin Vinge der en Dag,
		Slakked saa, og sørged siden,
		Halvt paa Stang, i Ulivstiden.

188.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Tempelspirets Gyldenglands
	10	Spredtes vildt for Veir og Vinde;
		Kongehallens glade Dands
		Klinger ikke mer derinde.
		Men et Sagablad forbandt
		Nuets Tid med den som svandt:
	15	Flagets Dug er Sagabladet,
		Dækt med Runer tusindradet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Folkefane, fri og stærk,
		Flyv igjen for Fjeldets Vinde,
		Flom nu over Folkets Værk,
	20	Som du flommed om dets Minde!
		Blæs det Livsensaande ind,
		Viftende fra Tagets Tind;
		Lad din Frihedstunge tale
		Gjennem Mænd fra Fjeld og Dale.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Hvisk dem til, at Folkets Gaard
		Bygges ei af døde Stene,
		Mind dem om, at Aar for Aar
		Høines den med Aand alene!
		Ve, om Ingen der forstod
	30	Tanken i din Tales Flod!
		Sænk dig da i Sørgefolder,
		Som du engang sank ved Svolder.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ve, om ei din Røst fik naa
		Ind i Hal til Folkets Øre.
	35	Lad da Korsets stærke Blaa
		Sorgtungt sig om Stangen sløre;
		Lad dit friske Frihedsrødt
		Foldes sammen tungt og dødt;
		Stryg da, Flag, dit høie Hvide!
	40	Sneskavl lig om Fjeldets Side.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nei, saa vil det aldrig ske!
		Frilufts friske Pust fra Fjeldet
		Løfter nok de Farver tre,
		Bær til dem nok Livsens ˹vældet.˺ <...>
	45	Inde under Hallens Tag
		Er der Rum for Aandens Sag, –
		Haralds store norske Tanke
		Aldrig husvild der skal vanke!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Folkets Gaard og Kongens Gaard
	50	Over mod hinanden høine
		Ret som Frænder to de staar,
		Ser hinanden ind i Øine.
		Der gaar Lyn af Aand og Ild
		Udaf dette Øienspil; –
	55	Sverres, Haakons, Oskars Skygger
		Stilt, men stødt i Dagen bygger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Folkeaand, saa fri som stærk,
		Værg og vogt da Folkets Virke;
		Skjærm udover alt dets Værk
	60	I vor Friheds unge Kirke!
		Lad kun Murens Sten forgaa, –
		Daadens Søile dog skal staa,
		Løfte høit og evigt bære
		Norges Held og Norges Ære!

Tilbake til innholdsliste

Lincoln’s Mord.

I. Nordiske Digte s. 154 fgg. (Oprindel. i «Fædrelandet»)

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Samarbeidspartnere:

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: